Fnis, det er faktisk alvor

Fnis, det er faktisk alvor

Fnis, det er faktisk alvor

  • Karen Kjældgård-Larsen (1974) er den ene halvdel af Claydies og er desuden ophavskvinden til MusselMega fra Royal Copenhagen
  • Tine Broksø (1971) er den anden halvdel af Claydies og underviser desuden i keramik og design på diverse aften- og højskoler.
  • Claydies arbejder konceptuelt og gør op med den stilfærdige og ufarlige keramik. Deres tilgang har givet dem utallige anerkendelser og legater gennem deres karriere.
  • Claydies har udstillet og holdt foredrag i hele verden – senest i montren på den nye plads foran Designmuseum Danmark og udstillingen #ClaydiesSelfies i Officinet i Bredgade
  • Claydies.dk

Claydies aka keramikerne Tine Broksø og Karen Kjældgård-Larsen er både håndværkere og entertainere i form og indhold. Her er leg og alvor oftest to sider af samme sag, hvilket duoens 20-års jubilæumsudstilling #ClaydiesSelfies er et velfungerende eksempel på. Mød dem her…

 

En kaffekop med to prikker i bunden, der ligner en grisetryne, når du drikker. En lysestage, der ligner en stiv … med to kugler. Et brunt stykke håndsæbe, der vasker, ja, brunt. Listen er nærmest uendelig, når det kommer til underfundige og finurligt sjove keramiske påfund med en vedkommende bagvedliggende dagsorden. For selvom de er blevet voksne og fylder 20 år i år, er Claydies stadig en af dansk keramiks store humoristiske og konceptuelle begavelser. Claydies var også personerne i min allerførste artikel om kunsthåndværk i Jyllandsposten som freelancejournalist i 2000, hvor jeg beskrev duoens allerførste projekt, der selvfølgelig hed ’KøkkenTØJ’.

Claydies’ sidste nye udstilling i Bredgade hedder ’ClaydiesSelfies’ og manifesterer deres evne til at ramme ned i vores aktuelle virkelighed, for i udstillingen tager duoen det allestedsnærværende Selfies-begreb under keramisk forvandling med Duck-lips, Dick-pic-kander sammen med nederdele, sweatre og billedrammer, som man kan fotografere sig selv med og i. Det er utvetydigt godt fundet på. Og set. Og udført. Med vanlig selvironi og sikker hånd har Claydies skabt en af hovedstadens mest ’edgy’ udstillinger i foråret, der formår at fordre til refleksion over SoMe-hysteriet og den overfladiske (og ofte falske) iscenesættelse.

Nu blev udstillingen lukket pga. Corona-virus, men mens du venter på, at den åbner igen, eller bliver udstillet et helt andet sted, måske? – kan du dykke ned i deres historie her.

#ClaydiesSelfies i Officinet Foto: Mads Hagedorn-Olsen

Ukonventionelle arbejdsmetoder

Claydies alias Tine Broksø og Karen Kjældgård-Larsen er med egne ord ikke to personer, men én keramiker. Det dynamiske samspil udsprang af missionen om at undgå og omgå det funktionelle tyranni af strømlinede fade og kopper, der herskede på Danmarks Designskole og feltet i øvrigt, da Claydies blev dannet i 2000.

Claydies varierende arbejdsmetoder er efterhånden en scenevant del af duoens konceptuelle værktøjskasse, idet dogmeregler, pølseteknik og sproglige finurligheder danner kreative afsæt for deres kunstneriske udfoldelser. Som et historiefortællende lied, der sætter dem på sporet i deres kunstneriske proces. Finurlige ord, dobbelttydige ord, sjove ord, mærkelige ord eller direkte grimme ord. Ord med mening, ord uden og ord som en underliggende strøm af kontekstualitet, der giver værkerne den ramme, der gør dem både forståelige, men også desto mere dybe.

For en skål med skudhuller eller et blødende sår bliver først rigtig læsbar, når man forstår det sproglige udgangspunkt i sprogsammenstillingen ’gyselig keramik’. ”Gyselig” som i keramiske rædsler, der trækker tunge mørkebrune spor til 70’erne og ”gyselig” som i gyserfilm. Duoens keramiske rædsler blev skabt i forbindelse med udstillingen ’Chamber of Horrors’ på Malmø Kunstmuseum i 2005 og blev selvfølgelig iscenesat med gysersoundtrack og short/hvide fotoplancher af Tine og Karen i uhyggelige positioner.

Claydies forklarer:

”Humor har en plads på langt de fleste kunstneriske platforme. Nogle steder er det en indgroet genre, som fx indenfor film og teater, og her høster den klassiske komedie også en del mere anerkendelse end indenfor kunst og design. Måske fordi det ikke er et greb, der har været ret meget tradition for at bruge indenfor vores felt. Men hvorfor egentlig ikke? Dette har nok været et spørgsmål, vi ubevidst har stillet os selv igennem alle årene.

Når det humoristiske fungerer på et højere niveau, er det vel, når der arbejdes med et underliggende budskab, og humoren bruges til at rette en kritik eller belyse noget alment-menneskeligt eller samfundsmæssigt. Når humoren kan stille spørgsmål, bliver det mere end bare ’sjovt’. Det er helt klart vores mål at være mere end bare sjove. Først og fremmest at være seriøse og lave gode og smukke værker, og så bruge humor, ironi og provokation som inspiration og greb til at gøre opmærksom på en pointe.

Det er svært at forklare, hvordan vi kom i gang med at bruge humor. I virkeligheden har det nok været vores fælles drivkraft hele vejen igennem, og en af de stærkeste grunde til at vi overhovedet begyndte at arbejde sammen. Vi havde det fra starten let og sjovt sammen, og fandt den samme meningsfuldhed i at tænke nye ting frem ved hjælp af tossede brainstorms, som kunne give inspiration til helt nye og historiefortællende objekter og brugsting.”

Foto: Mads Hagedorn-Olsen

Ordets magt

Ord, begreber og velkendte produkter som ’KøkkenTØJ’, damehatte, frisurer og cykelhjelme er blevet til utraditionelle og humoristiske keramikobjekter i Claydies hænder. Frisureskålene blev duoens gennembrud i den bredere offentlighed, især efter at Claydies opførte modeshowet ’Showfrizz’ iført sorte catsuits og frisureskåle på hovedet til ferniseringen på Galleri Nørby i 2003. Alle frisureskålene var skabt ud fra bestemte typer, som duoen gengav på catwalken akkompagneret af musik. Showet cementerede flere vigtige ting: at Claydies hører til nogle af de mest nytænkende keramikere herhjemme, der med showet for altid vendte keramikken på hovedet. At duoen ikke er blege for at bruge sig selv fysisk i formidlingen af deres kunst.

At Claydies bruger humoren som løftestang for deres budskab og arbejde i øvrigt. Showet, der senere blev en selvstændig event under navnet Claydies and Gentlemen (of course), turnerede land og rige rundt og cementerede ligeledes, at en enkel stærk idé siger mere end tusinde ord.

”Nogle gange starter et Claydies-projekt med et enkelt ord. Som regel et ord, der er værdiladet, har flere betydninger eller et ord, der er helt nyopstået i sin sammenstilling. Ordet inspirerer os til et helt projekt og tvinger os til at gribe formgivningen an fra en bestemt vinkel. Andre gange starter vi med et begreb, som vi gerne vil kombinere med vores eget felt, og så opstår ordene eller titlerne efterfølgende, som vi bruger til at forklare og understrege ideen. Vi elsker ord, der er tvetydige og som kan fortolkes.

Det bedste er, når hele projektets koncept rammes ind af et enkelt ord eller en titel, som beskriver ideen klart. Nogle gange fungerer det på dansk, andre gange på engelsk, og heldigvis også ofte på begge sprog. Den sproglige dobbelt-betydning i ordet “KøkkenTØJ” var udfordrende at oversætte, men vi nærmede os den samme dobbelthed i det engelske selvopfundne ord: KitchenWEAR. For os er der en tilsvarende tilfredsstillelse i at lege med ord og sprogbrug, som der er i selve idé-udvikling og formgivnings-processen,” forklarer duoen.

Foto: Mads Hagedorn-Olsen
Foto: Mads Hagedorn-Olsen

Koncept og form

Claydies konceptuelle tankegods i ler er oplagt til unikaobjekter, men tiden og industrien rakte med bl.a. Normann Copenhagen og Kähler ud efter Claydies unikaobjekter som afsæt for kommercielle produkter, der netop symboliserer det anderledes, specielle og særlige. I 2004 skabte Claydies under temaet DANSK for Dansk Design Center således vasen ’Grøftekant’ bestående af håndrullede keramikpølser sat sammen som en tot græsstrå, hvori man kunne placere blomster. Dette banale, men alligevel enkle og genkendelige billede af Danmark vandt nostalgisk genklang og kom med i Danish Crafts særligt udvalgte kollektion CC+ for MoMA i New York i 2006.

I 2007 blev Claydies ’Grøftekant’ til Normann Copenhagens ’Grass’ med debut i 52 lande og eksponering i mindst lige så mange medier verden over. Tre af de fabulerende frisureskåle udkom hos Kähler næsten 10 år efter deres undfangelse, og understreger, at Claydies var forud for deres tid. Dertil kommer, at duoens aktivistiske dogmeprojekt ’True Feelings’ skabt til Biennalen for Kunsthåndværk og Design i 2007, hvor et kaffestel blev modelleret op i hånden med bind for øjnene og et sæt dogmeregler som rettesnor (akkompagneret af en film af hele seancen), også er udkommet som kommercielle objekter hos Nomann Copenhagen – parallelt med rundture på gallerier i ind og udland.

De fleste af Claydies’ kommercielle produkter er efterhånden forsvundet fra markedet igen, hvilket er en stor fejl, hvis du spørger mig. For nyskabende produkter med kant og historie tager længere tid om at nå ud til forbrugeren. Men når de så er der, er det min erfaring, at produkterne til gengæld holder sig længere på markedet end andre mere generiske, fordi de netop har vid og bid og ikke kun er ’pæne at se på’.

 

Eksperimenter og humor

Claydies har altid arbejdet i et eksperimenterende rum af interaktion, dialog og konceptualitet. Et rum, hvor budskabet altid går forud for produktet, men uden at gå på kompromis med håndværket. Det vidner duoens efterhånden mange kommercielle samarbejder om. Den stærke rammesættende idé, den twistede tilgang og de humoristiske lag er duoens omdrejningspunkt, og det var nok de færreste, der havde regnet med, at skåle, der lignede frisurer, og græsvaser i pølseteknik havde bestsellerpotentiale… Men det havde de, og Grass er det produkt, der overlevede længst tid på det kommercielle og benhårde designmarked. I dag hedder vaserne igen ’Grøftekant’ og skal købes hos Claydies selv, i deres webshop eller hos Keramik- og Glasbutikken, som de driver sammen med fire andre kunsthåndværkere i Nyboder i København.

De kommercielle samarbejder er lagt på hylden for en stund, mens duoen arbejder på diverse kunstneriske udstillingsprojekter og produkter, som de selv står for at producere og sælge. Og hvem ved, måske nogle af virksomhederne vågner op til dåd og genintroducerer nogle af Claydies’ mesterværker, som netop frisureskålene for Kähler, dejfadene med løbende glasur og ’True Feelings’-stellet for Normann Copenhagen. Håbet er vel lysegrønt…

Foto: Mads Hagedorn-Olsen

Faktabox:

 

  • Karen Kjældgård-Larsen (1974) er den ene halvdel af Claydies og er desuden ophavskvinden til MusselMega fra Royal Copenhagen
  • Tine Broksø (1971) er den anden halvdel af Claydies og underviser desuden i keramik og design på diverse aften- og højskoler.
  • Claydies arbejder konceptuelt og gør op med den stilfærdige og ufarlige keramik. Deres tilgang har givet dem utallige anerkendelser og legater gennem deres karriere.
  • Claydies har udstillet og holdt foredrag i hele verden – senest i montren på den nye plads foran Designmuseum Danmark og udstillingen #ClaydiesSelfies i Officinet i Bredgade
  • Claydies.dk

Is this colour?

Is this colour?

Is this colour?

  • Kontempo er en frivillig forening
  • Kontempo er stiftet i 2015
  • Bestyrelsen består af Elisabeth Kiss, Kristine Mandsberg, Marie Hugsted, Rikke H. Bjerg, Signe Møller Jensen, Marlene Klok, Laura Kirk and Ellinor Ericsson
  • Deltagere 2019:
  • Kuratorer 2019: Louise Campbell, Stine Find Osther og Charlotte Jul
  • Kontempo.dk

I anledning af tekstilforeningens Kontempo’s udstilling ‘Is this Colour?’ i Rundetaarn foråret 2019 holdt jeg åbningstalen, hvor jeg reflekterer lidt over, hvad farve er og hvad den kan betyder…

 

‘Is this colour?’ er titlen på dette års Kontempo udstilling. Og det er faktisk et godt spørgsmål, for hvad definerer en farve og hvad betyder det?

Man taler ofte om farvernes psykologi, for det er videnskabelig bevist, at blågrå nuancer virker beroligende, mens rød kan virke opildnende og temperamentsfuld. At farver kan have en psykologisk effekt på sine omgivelser er efterhånden bredt accepteret, og i disse år males der farver på snart sagt hvad som helst. Men det er godt, for farver er følelser, som farveekspert Margrethe Odgaard siger i udstillingskataloget. Og hvis forskellige farver appellerer til forskellige følelser, påvirker farverne os derfor forskelligt.

Jeg elsker rød, men går for det meste i sort? Jeg elsker blå, fordi det for mig er hav og himmel. Jeg elsker grøn om foråret, fordi bøgen springer ud. Jeg elsker gul, fordi det for mig er en kornmark i fuldt flor. Farver ER følelser, stemninger, steder og farvet af konteksten.

Billedtekst. Fotograf-credit

Del og helhed

Hvornår virker en farve så efter hensigten? Hvornår overtager den fortællingen? Og hvordan formidler den sig selv bedst muligt i de omgivelser, den optræder i?

I mit arbejde som skribent og redaktør skulle man ikke umiddelbart tro, at farver har den store betydning, men det har de. Farver kan understrege meningen og forstærke en historie, hvor billede og tekst SKAL fungere som en helhed. På den anden side kan farve også overskygge og ødelægge historien, hvis den ikke er doseret rigtigt. Derfor skal man kende, værdsætte og dosere farverne rigtigt for at udnytte deres fulde potentiale.

At vælge…

Sammen med mine to medkuratorer, Stine Find Osther og Louise Campbell, har vi bestræbt os på netop det. Vi har udvalgt de nu udstillede værker blandt et felt på 115 anonyme deltagere og det har virkelig været en spændende og til tider udfordrende opgave, for der var virkelig mange gode værker imellem. Når du skal vælge blandt så mange anonyme værker, bliver du som kurator nødt til at gå i dybden med den bærende idé og hvordan den enkelte udøver har fortolket spørgsmålet Is this colour?

Vi skulle give point individuelt og har således ikke haft muligheden for at diskutere vores valg med hinanden. Men det har også et formål, for så skal man jo ikke tage hensyn. Jeg for min del, har givet flest point til de værker, der tog spørgsmålet Is this colour? alvorligt og foldede deres svar ud med undren, nysgerrighed og innovative formgreb i både idé, koncept og udførsel. De værker, der samlet set fik flest point er dem, vi ser i dag.

Billedtekst. Fotograf-credit

Billedtekst. Fotograf-credit

Is this colour?

Udstillingen Is this Colour? stiller sit spørgsmål åbent og interesseret, og 26 kunsthåndværkere, designere, kunstnere og arkitekter har svaret med 24 unikke værker, der skaber farvedelikate, eksplosive, kuriøse, alternative, sammensatte, nørdede og helt nye rum for refleksion – så hold et åbent og modtageligt hjerte og forvent at blive påvirket – på den gode måde.

  • Kontempo er en frivillig forening
  • Kontempo er stiftet i 2015
  • Bestyrelsen består af Elisabeth Kiss, Kristine Mandsberg, Marie Hugsted, Rikke H. Bjerg, Signe Møller Jensen, Marlene Klok, Laura Kirk and Ellinor Ericsson
  • Deltagere 2019:
  • Kuratorer 2019: Louise Campbell, Stine Find Osther og Charlotte Jul
  • Kontempo.dk

Ultimate Impact og Stilhedens Støj

Ultimate Impact og Stilhedens Støj

Ultimate Impact og Stilhedens Støj

  • ULTIMATE IMPACT undersøger historie, substans og strømninger i nordisk design kultur med afsæt i fem temaer: Fantasy – Exoticism – Silence – Ragnarok – Baroque
  • Udstillingen er initieret, skabt og kurateret af Tina Midtgaard og blev afholdt i Rundetaarn i foråret 2018
  • De deltagende kunstnere, forfattere og formgivere var: Dennis Jürgensen, Bente Skjøttgaard, Nikoline Liv Andersen, Iben Høj, Susanne Majuri, Ole Vesterlund, Christina Hagen, Sade Kahra, Amanda Betz, Isabel Berglund, Malene Bach, Tina Ratzer, Helle Vibeke Jensen, Rune Bering, Ebbe Stub Wittrup, Chris Liljenberg Halstrøm, Laura Stamer, Søren Lyngsøe Knudsen, Maja Petrea Fox, benandsebastian, Deepa Panchamia, Gitte Jungersen, Louise Hindsgavl, Dennis Agerblad, Patrick Leis, Anna Rikkinen, Violise Lunn, Michael Geertsen, Wednesday Architecture, Hanne Harnov, Frontdesign, Hanne Friis.
  • Tina Midtgaard er uafhængig udstillingsarkitekt, underviser og kurator
  • Tinamidtgaard.dk

Jeg skrev denne katalogtekst til kategorien ‘Silence’ på udstillingen ‘Ultimate Impact’ – 5 phenomena in Nordic design culture’ skabt og kurateret af Tina Midtgaard. 

 

STILHEDENS STØJ

Hvordan lyder stilhed?
Som en lysning i en skov?
Som klangen fra en klokke?
Som fravær af lyd?

Stilhed er en dyd. Stilhed omsat til ro, renlighed og regelmæssighed – i form. Den rene form har været en dyd i den nordiske designfortælling siden den kom på det globale landkort for god smag i efterkrigsårene. Stilhed fortolket som enkle greb i træ –  til tider inspireret af strenge ideologiske tanker. Form følger funktion. Materiale følger natur. En stol er en stol, er en stol, så længe den blot er skabt i træ?

Stilhed – den rene tanke, den simple form og det minimale udtryk er en stil, ja, vel nærmest en -isme i den skandinaviske designforståelse. En stil, mange forbinder med det gode liv og nærheden til skoven, havet og lyset. Men er denne stereotyp blevet en stereotyp eller en reel forankring af vores nordiske værdier? For den skandinaviske designforståelse og virkelighed er anderledes i dag, hvor vi måske snarere er en regional accent i et fælles globalt designsprog? Nu med bæredygtighed, ’empowerment’ og ’co-creation’ som nye værdier…

Er stilhed som poetisk reference en strømning, der henviser til nordisk mådehold, askese og nedskalering af forbruget?

Bente Skjøttgaard på Ultimate Impact i Rundetaarn. Foto: Tina Midtgaard

Søren, Ebbe og Laura

Lydkunstner Søren Lyngsøe Knudsen udfordrer vores opfattelse af stilhed med sit næsten puritanske klokkespil og lyd-værk på glas. Med ekstremt enkle metoder sætter han spørgsmålstegn ved, om stilhed er fravær af lyd, eller om lyden understøtter vores begreb om stilhed, fordi man først mærker den, når lydene er væk.

Fotograf og billedkunstner Ebbe Stub Wittrup og Laura Stamer tager på hver deres måde fat i det nære og det stille – Stamer ved sine poetiske og let slørede gengivelser af genkendelige scener fra et hjem, fra hverdagslivet, hvor vi måske ikke tidligere har lagt mærke til, at lyset falder ind ad sprækken dér, at støvet danser i søjler der eller at dørkarmen skaber en linje her.

Stub Wittrup er optaget af videnskaben og kunstens åndelige potentiale og af at skabe ekstra rum, der skærper vores sanser. Skærper stilheden. Skærper vores refleksion og sansningen af den. Wittrups minimale værker er komplekse lag-på-lag strukturer, der hiver fat i eksistentielle som mytologiske tyngder og minder os om, at tingene ikke altid er, hvad de foregiver at være.

Rune og Chris

Visuel kommunikatør Rune Bering griber fat i digitale photoshop-filtres underliggende algoritmer og reducerer dem til computerens mindstedel, pixels, som dermed  transcenderer sit velkendte vokabular for at blive til et nyt, visuelt sprog skabt på de digitale grundsten. Det digitale bliver i Rune Berings fortolkning dermed et udtryk, der højst besynderligt mimer det analoge og naturlige, men går du tæt på, aner du de digitale pixels flimre for dit øje som interferens. Berings arbejde er således både dekonstruktion, reduktion og fænomenologi i kunstnerisk og konkret bearbejdning.

Møbeldesigner Chris Liljenberg Halstrøm er ved første øjekast prototypen på den klassiske minimale skandinaviske designer, der med få og enkle midler skaber signalstærke møbler. Solide i deres konstruktion, minimale i deres udtryk – og derfor tydelige. Men bag det umiddelbare enkle, lurer det komplekse – med en politisk agenda om ikke at kønsdiskriminere møblet som typologi. Designet af en kvinde? – nej, langt hellere designet af en formgiver i egen ret uanset køn. Er møblet politisk? Bør det være det?

I det små ligger det store.
Som stilhed i støj.
Som det enkle i det komplekse.
Hvordan ser stilhed ud?

Ultimate Impact i Rundetaarn. Foto: Pernille Ferdinandsen
  • ULTIMATE IMPACT undersøger historie, substans og strømninger i nordisk design kultur med afsæt i fem temaer: Fantasy – Exoticism – Silence – Ragnarok – Baroque
  • Udstillingen er initieret, skabt og kurateret af Tina Midtgaard og blev afholdt i Rundetaarn i foråret 2018
  • De deltagende kunstnere, forfattere og formgivere var: Dennis Jürgensen, Bente Skjøttgaard, Nikoline Liv Andersen, Iben Høj, Susanne Majuri, Ole Vesterlund, Christina Hagen, Sade Kahra, Amanda Betz, Isabel Berglund, Malene Bach, Tina Ratzer, Helle Vibeke Jensen, Rune Bering, Ebbe Stub Wittrup, Chris Liljenberg Halstrøm, Laura Stamer, Søren Lyngsøe Knudsen, Maja Petrea Fox, benandsebastian, Deepa Panchamia, Gitte Jungersen, Louise Hindsgavl, Dennis Agerblad, Patrick Leis, Anna Rikkinen, Violise Lunn, Michael Geertsen, Wednesday Architecture, Hanne Harnov, Frontdesign, Hanne Friis.
  • Tina Midtgaard er uafhængig udstillingsarkitekt, underviser og kurator
  • Tinamidtgaard.dk

Godt kunsthåndværk

Godt kunsthåndværk

Godt kunsthåndværk

  • Udstillingen Godt Kunsthåndværk blev afholdt af Roskilde Kunstforening i Palæfløjen ved Roskilde Domkirke, sommeren 2019
  • De medvirkende kunsthåndværkere var: Gurli Elbækgaard, Yuki Ferdinandsen, Carsten From Andersen, Morten Klitgaard, Martine Myrup, Ane-Kathrine von Bülow, Niels Stock Bach, Simon Kofoed, Ane Christensen og Marianne Nielsen
  • Roskildekunstforening.dk

I sommeren 2019 var jeg inviteret til at holde åbningstale for udstillingen ‘Godt Kunsthåndværk’ initieret af Roskilde Kunstforening. Her kommer mit bud på en definition af et begreb og en genre i evig og forunderlig forandring.

 

Hvad er godt kunsthåndværk?

Er godt kunsthåndværk synonym med materialets iboende kvaliteter? Som når glas ligner noget, du har lyst til at spise?

Er godt kunsthåndværk måden, det er udført på? Som når træ føles blødt som silke? Eller krukken er drejet, så man tror den er født sådan?

Er det godt kunsthåndværk, når du kan mærke det fysisk? Når keramikkens tyngde går i kroppen på dig eller sølvets noprede overflade fordrer dine sanser?

Er kunsthåndværk særlig godt, når det er i stand til at ramme dine følelser? Når en detalje i værket vækker minder eller du føler, at den overordnede fortælling taler netop til dig? Eller er det exceptionelt godt kunsthåndværk, når flere sanser er i spil samtidig?

Gurli Elbækgaard. Foto: Ole Akhøj

Kunst og håndværk

Kunsthåndværk består af KUNST og HÅNDVÆRK.

Nogle gange skaber det tætte samspil mellem æstetikkens væsen og håndværkets – altså kompetencerne, fagligheden og erfaringens – arbejde unikke værker, der er kunst.

Andre gange resulterer samspillet i genstande, der løser et praktisk behov i en travl hverdag – på bordet, i køkkenet eller i stuen.

Og helt andre og helt særlige gange er kunsthåndværk mere end summen af kunst og håndværk og bliver til værker, der tilbyder et eller flere ekstra lag.

Af taktilitet. Af materialitet. Af referencer, der nogle gange er så tætte og spændstige, intellektuelle eller sanselige, at man ikke kan gøre andet end at overgive sig – i kærlighed.

Martine Myrup. Foto: Martine Myrup

True love

Jeg ELSKER kunsthåndværk og har gjort det i de knapt 20 år, jeg har arbejdet med feltet. Jeg elsker alle mine kopper, skåle og tallerkner. Jeg elsker alle mine kander, krukker og vaser. Jeg elsker mine unika værker, som jeg aer dagligt.

Jeg elsker også alle mine besøg på værkstederne – hver en opslagstavle, spande med glasur og bunker med prototyper og kasserede værker. Jeg elsker mine samtaler med kunsthåndværkerne om inspiration og krøllede idéer.

Jeg elsker opfindelserne og den dybe, dybe respekt, som hver eneste kunsthåndværker, jeg har mødt, har for deres materiale og for at arbejde med, mod og af deres fag – for de flestes vedkommende igennem et helt liv.

Marianne Nielsen. Foto: Mads Hagedorn-Olsen

Niels Stock Bach Foto: Ole Akhøj

Hvad er godt kunsthåndværk?

Godt kunsthåndværk er langtidsholdbare idéer omsat til langtidsholdbar form af særligt kompetente mennesker med en langtidsholdbar viden og erfaring, næret af en langtidsholdbar passion og drøm.

Drømmen er med os i dag som genstande, du kan tage med dig hjem, når udstillingen er slut og du vel at mærke har betalt for dem.

For mig er godt kunsthåndværk en konkret drøm, der bor i mit liv – både fagligt og privat, og et livslangt og ufatteligt meningsfyldt bekendtskab.

Jeg håber, I får bare en lille snert af den oplevelse i dag. Flere af de udstillende kunsthåndværkere er her, kan jeg se. Tag fat i dem. Tal med dem. Spørg dem om materialer, teknikker og metoder, og lad dem og deres værker skabe en fortælling, der giver jer en øget forståelse for, hvad GODT kunsthåndværk er og hvad, det kræver.

TAK!

  • Udstillingen Godt Kunsthåndværk blev afholdt af Roskilde Kunstforening i Palæfløjen ved Roskilde Domkirke, sommeren 2019
  • De medvirkende kunsthåndværkere var: Gurli Elbækgaard, Yuki Ferdinandsen, Carsten From Andersen, Morten Klitgaard, Martine Myrup, Ane-Kathrine von Bülow, Niels Stock Bach, Simon Kofoed, Ane Christensen og Marianne Nielsen
  • Roskildekunstforening.dk