Hvad nu hvis man kunne få en kunsthal for kunsthåndværk og design i Danmark? En kunsthal, der havde økonomisk og politisk opbakning fra Staten? Flere indlæg har italesat potentialet igennem de senere år og endda sendt et åbent brev med 700 underskrifter til Kulturministeren. Det er der stadig. Potentialet altså. Det er kun blevet større og mere nødvendigt at udfolde. Kulturministeren har stadig ikke svaret, hvilket Lars Dybdahl har italesat i en ny kronik. Jeg tilslutter mig koret med denne klumme i håb om fornyet opmærksomhed for sagen.

En kunsthal for kunsthåndværk og design? JA for h…. har man næsten lyst til at råbe. Hvilke fantastiske udstillinger man her kunne skabe. Hvilke kraftfulde fortællinger man kunne formidle gennem fysiske objekter skabt af kunsthåndværkere og designere. På kryds og tværs. Tematisk. Materialemæssigt. Mulighederne står i kø, ligesom jeg er ret sikker på, publikum ville gøre det. Det er egentlig ret vildt, at den ikke findes. En statsstøttet udstillingsplatform for området, når vi nu er en designnation. Billedkunstområdet har flere offentligt støttede kunsthaller i Danmark. Det står i skærende kontrast til kendsgerningen om, at kunsthåndværk og design ingen har?

Designfestivalen 3daysofdesign har i tal cementeret det, alle udøvere, formidlere, uddannelsesinstitutioner og forskere på området har vidst i årevis. At kunsthåndværk og design har et enormt potentiale til at trække opmærksomhed og bl.a. være med til at løse fremtidens udfordringer indenfor klima, produktion og materialeopfindelse sammen med innovation af håndværket på tidens præmisser – fx i samarbejde med det digitale genstandsfelt. Det viste den sidste Biennale for Kunsthåndværk & Design med al tydelighed. At der i dialogen mellem det analoge og digitale er frugtbare krydsbefrugtninger at høste, der kommer meget mere end faget til gode.

Sidste år gæstede 45.000 designturister København i forbindelse med 3daysofdesign, hvis Instagram-komto tæller 90.000 følgere. Tallet er kun steget igennem de sidste mange år, og i dag regnes festivalen for en must-visit destination på listen over internationale design events. Det er godt gået, og temmelig berettiget. For vi har åndsvagt meget talent her til lands. Og professionalisme. Og nytænkning. Især inden for de bæredygtige tiltag til den grønne omstilling. Lad os flashe vores viden og innovation endnu mere for omverdenen igennem markante udstillinger i en kunsthal for design og kunsthåndværk.

Lars Dybdahl, der er mangeårig formidler og forsker af området, har netop begået en kronik, hvor han beder Kulturministeren om svar på det spørgsmål, som det tidligere Udvalg for Kunsthåndværk og Design i Statens Kunstfond ved Astrid Krogh, Morten Løbner Espersen, Betina Bakdal, Boris Berlin og Jesper Moseholm stillede til den nyansatte Kulturminister i januar 2023, der blev bakket op af 700 underskrifter. Kan området ikke nok få en statsstøttet kunsthal, så området bliver synligt? Især når dansk design er en del af den danske fortælling i udlandet på lige fod med den Lille Havfrue og Tivoli?

”Hvor er det driftssikre sted, de forskellige kunsthåndværks fælles platform med økonomi og rumlige udstillingsfaciliteter i den store skala – det forum, den kunsthal, der både styrker dialogen inden for kunsthåndværk og design og magter iværksættelsen af de samlende manifestationer, der sætter fokus på den overbevisende vitalitet og det høje niveau i det danske kunsthåndværk?” spørger Lars Dybdal i sin kronik i Tidsskriftet Kulturinformation, november, 2024 og fortsætter:

”Ja til formidable soloudstillinger i dette forum, men først og fremmest til fælles initiativer blandt kunsthåndværkerne og designerne og til tematiske udstillinger – virkelig betydelige manifestationer kurateret på tværs af de faglige felter og materialer, manifestationer, der imødekommer det danske publikums forventninger til vedkommende og øjenåbnende oplevelser og giver overblik og fordybet indsigt i udtrykskraften og potentialerne i nutidens karakterfulde kunsthåndværk.”

Af andre åbenlyse argumenter for at investere i en kunsthal for området er Designmuseum Danmarks årligt stigende publikumsrekord siden de skiftede navn fra ’Kunstindustrimuseet’ til ’Designmuseum Danmark’ for nogle år siden. Året rundt gæster tusindvis af udenlandske designinteresserede det tidligere hospital i Bredgade, der med sit opdaterede museum, generøse udbud af udstillinger, velassorterede designbutik og velbesøgte café giver publikum en helhedsoplevelse.

I Officinet, som er Danske Kunsthåndværkere & Designeres udstillingssted i København klos op af Designmuseet, er interessen ditto stor og støt stigende blandt danske udøvere, publikum og sågar presse – ja, tænk sig – og der er rift om pladserne for at få et slot i udstillingskalenderen. Stedet er (desværre) kun for medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designeres, men fokus og opmærksomhed er i den grad til stede. Både hos udøverne for at udstille og hos publikum for at opleve. Formand Hanne Høier Sønnichsen siger i dag:

“Danske Kunsthåndværkere & Designere ønsker også et nyt stort udstillingssted, der viser aktuelle tendenser inden for området– på lige fod med de øvrige kunstarter, der har egne visningsteder. Danske Kunsthåndværkere & Designere udstiller hvert andet år Biennalen for Kunsthåndværk & Design på skiftende adresser, og det ville være fantastisk med et permanent sted, der kan huse de store formater. Vi repræsenterer endvidere en stor bredde inden for kunsthåndværk og design, som publikum fortjener at opleve i nutidige rammer, der understøtter og sikrer indholdets høje niveau”.

Netop de nutidige rammer, er i min optik, afgørende for en kommende kunsthal. For kunsthåndværket har brug for kontrast. Brug for et white-cube-lignende format for virkelig at stikke af. Vise sig frem. Og cementere feltets enorme rigdom på materialitet, håndværk og æstetik. Et stringent, ”neutralt” format, der kan transformeres til snart sagt hvad som helst. Er du gal en masse ballade på den seriøse måde, man kunne lave sådan et sted. Kunsthåndværk og design har fortjent en ramme, der tager feltet alvorligt som en seriøs spiller, der formidler kultur, historie og nye idéer til fremtiden. Et sted, hvor man kunne planlægge større som mindre udstillinger, der også inviterede andre lande ind, som man kunne gå i dialog med. Et sted, man kunne præsentere udøvere, der arbejder i alle ender og kanter af feltet. Et sted, hvor man kunne lege med udstillingsscenografien og skabe nye tanker, udtryk og statements, der inspirerer, så det slår.

(Kunst)Håndværket er i centrum som aldrig før. Pandemien gjorde helt klart noget ved interessen og opmærksomheden på, hvad det at skabe med vores hænder gør ved sindet. Der er skrevet Ph.D afhandling om emnet under termen ’craft-psykologi’, og på den nyligt overstående kunstbiennale i Venedig var lokalt kunsthåndværk i særfokus hos flere lande som en politisk agent, ligesom kunsthåndværket de senere år er vandret ret så kraftigt over på kunstscenen, fordi der her er identitet, viden og politiske kampe at kæmpe sammen med fællesskab og håndværkskompetencer. Af disse åbenlyse årsager bør dansk kunsthåndværk og design dukke endnu mere op på Kulturministeriets og Erhvervsministeriets radar, for faktum er, at dansk kunsthåndværk og design aldrig har været mere interessant, mere subtilt, mere intellektuelt, mere innovativt, mere narrativt, mere internationalt og mere anerkendt.

Stærke internationale samlere og gallerier i verdens metropoler er begyndt at kigge langt efter det lille land med de ufattelig mange nytænkende kunsthåndværkere og makere på relativt få kvadratmeter. Det anerkendt galleri i New York og L.A., Hostler Burrows, har nærmest scoopet cremen af danske kunsthåndværkere, som de udstiller mere end jævnligt, fordi de har spottet det ekstremt høje niveau i udførsel og idérigdom. Nutidigt dansk kunsthåndværk har samme visionære og kommercielle potentiale som arkitektur og litteratur. Samme rige og historiske tyngde. Samme lange traditioner og høje detaljeniveau i udførsel. Og i de senere år en større grad af kunstneriske, intellektuelle og/eller politiske dagsordener indlejret.

Det tidligere Udvalg for Kunsthåndværk og design påpegede i deres åbne brev til Kulturministeren, at kunststøtten er skæv. Keramisk kunstner Morten Løbner Espersen sagde bl.a. i Kulturmonitor:

”Billedkunstområdet har flere udstillingssteder med statslige støtte, hvor der vises det bedste og nyeste, hvilket er fantastisk. Men vi mener, at det er på tide, at der bliver kigget på denne skæve fordeling af midler, og at designfeltet får en tiltrængt opgradering. Samtidsdesign og kunsthåndværk er noget af det, folk ved noget om ude i verden. Hvis du siger Danish Design, er der ingen, der spørger: ’Hvad er det?’ Designmuseum Danmark gør et kæmpe arbejde for at vise, hvad dansk design har været gennem tiden, men deres opgave er at være museum og ikke udstillingshal for det nuværende design. Når turisterne så spørger, hvor skal de tage hen for at se det nye design og kunsthåndværk, så er der ikke noget, man kan pege på. Det er usynligt for resten af verden, og det er ærgerligt. For vi har en hel unik kultur i Danmark, der er gammel og bygget på traditioner, hvor der samtidig sker en masse nybrud på trods af, at der ikke er flere midler i det.”

En kunsthal for kunsthåndværk og design kunne give alle udøvere, kuratorer, anmeldere og fonde en ny mission i at udbrede kendskabet til det nuancerede danske landskab af kunsthåndværkere og designere. Alle dem, der forædler materialerne efter traditionsrige forskrifter. Alle dem, der fornyer og innoverer selvsamme. Og alle dem, der arbejder mere spekulativt med materialer – konkret eller imaginært. Feltet har brug for at komme ud at flyve – og helt ærligt. Det har Danmark også, for potentialet til at gå forrest i den grønne omstilling er åbenlyst til stede.

Jeg har det svært med spildte potentialer. Her er så mange, at det er ’freaking amazing’ og ikke til at holde ud, hvis der ikke bliver gjort noget. Det kræver mod og midler. Hvis Kulturministeren kunne finde tid til at kigge på alle vores valide argumenter. Hvis en eller flere af de store fonde ville gå med. Ingen siger, en sådan kunsthal skal ligge i København. Vi siger bare, at den bør findes, så feltet kan flyve videre og formidle alt sit skinnende arvesølv i nye, innovative, hybride eller klassiske forklædninger.

Bundle Studio er et nystartet designstudio bestående af møbeldesignerne Jón Hinrik Höskuldsson og Kirstine Nørgaard Sejersen. Duoen har siden deres afgang fra Det Kongelige Akademi i sommer modtaget adskillige legater. Anerkendelsen kommer af duoens skarpe forståelse for form i samspil med holdninger til branchen og det bæredygtige kompositmateriale, som de har kastet deres kærlighed på. Mød dem her…

På årets afgangsudstilling på Det Kongelige Akademi var vi i 15. Juni Fondens Designudvalg ikke i tvivl om, at Jón Hinrik Höskuldsson og Kirstine Nørgaard Sejersens Bundle Chair skulle med på vores bruttoliste over projekter, som var værdige til den årlige hæderspris fra fonden. Efter endt votering nogle måneder senere, endte det også med, at Bundle Studio modtog en af fondens hæderspriser – det sidste år med 15. Juni Fondens hæderspriser for designere, viste det sig. Meget, meget ærgerligt, men derfor desto mere vigtigt, at dette møbelprojekt kom med. Bundle Chair indvarlser nemlig på mange måder en ny æra for måden at tænke og producere bæredygtige møbler på, ligesom de to designere bag har holdninger på hjerte og håndværk i hænderne.

Lektor på Det Kongelige Akademi, Tine Kjølsen, motiverede bl.a. projektet således:

“På afgangsudstillingen på Det Kongelige Akademi stak dette velformede projekt tydeligt ud i mængden af årets afgangsprojekter. Det første indtryk af stolene var, at dem havde man da svært meget lyst til at sætte sig i – deres formsprog taler til os og kalder en hen til nærmere studier og afprøvning. Bundle Chair er resultatet af en dyb og grundig materialedreven undersøgelse af nye bio-baserede kompositmaterialers udviklingsmuligheder indenfor møbeldesign. Gennem en række eksperimenter er det lykkedes de to unge designere at udvikle en ganske særlig materialekomposition. Samtidig har de arbejdet med en afgrænset række designprincipper, som har gjort det muligt at udvikle en letvægts- og monomateriel stol. Igennem en grundig materialeundersøgelse, formundersøgelse og ikke mindst konstruktion og prototyping-proces – er de nået frem til at redefinere og optimere design på nye bio-baserede materialers præmisser. Med dette projekt har Kirstine og Jón formået at løfte deres arbejde til et formmæssigt stærkt, nytænkende og innovativt resultat.”

Hvordan kom I på ideen til en stabelbar stol skabt i kompositmateriale?

Vores interesse for fiberforstærket plast startede under et fælles semesterprojekt på vores kandidatuddannelse på Det Kongelige Akademi, hvor vi blev opfordret til at forske i og eksperimentere med et materiale efter eget valg. Kirstine har gennem sin studietid været optaget af nye materialer og har før brugt en materialedrevet designmetode, hvor hun har undersøgt og implementeret den i møbler og interiør. Hun var nysgerrig på mulighederne indenfor plantefiberkompositter og kom til at tale om det med sin medstuderende Jón. Jón har en uddannelse som snedker og erfaring med traditionel møbel- og produktdesign og desuden erfaring med materialer som assistent på et par projekter. Vi tænkte, at vores forskellige tilgange til designfaget var enormt inspirerende og kunne lede hen til spændende nye steder.

Fiberforstærkede kompositter har eksisteret i mere end 100 år og er blevet brugt af ikoniske designere som Charles og Ray Eames, der skabte deres berømte glasfiberstol i materialet. En stor del af vores møbelprojekt var at kigge på designhistorien og se, hvordan nye materialer og teknologier har været anvendt i gennem årene. Vi blev inspireret af, hvordan designs som Eames’ kunne rykke på vores opfattelse af, hvordan møbler og produkter kan se ud. I dag er der dog flere parametre for, hvad der betegnes som godt design, og vi syntes det var spændende at dykke ned i et mere miljøvenligt alternativ. Vi begyndte at eksperimentere med et komposit af hør og bioplast, som potentielt kunne nedbrydes i naturen.

Dette førte til flere måneders dybdegående undersøgelser af kompositmaterialets fordele og begrænsninger. For at demonstrere materialets muligheder valgte vi at bruge kompositten som det eneste materiale til at konstruere hele stolen. Dette designvalg understregede kompositmaterialets styrke og fleksibilitet, særligt i konstruktionen af dobbeltkrumme skaller, der udnytter materialets egenskaber til at skabe en tynd, let og utrolig stærk konstruktion.

Samtidig var det afgørende for os, at stolens design skulle være æstetisk, tiltalende og smukt. Målet var ikke kun at fremhæve det bæredygtige materiale, men også at skabe et møbel, som folk ville værdsætte, tage sig af og være stolte af i mange år. Vi ønskede, at stolens største budskab ikke blot skulle handle om bæredygtighed, men om at være et kvalitetsprodukt, der kombinerer skønhed og funktionalitet.

Efter vi havde eksperimenteret med materialet og var blevet klogere på potentialet, kunne vi danne rammen for projektet, hvor vi tog hensyn til alle de ovennævnte krav. Da stolen skulle bestå udelukkende af kompositmaterialet og være limet sammen, ville det være en fordel, hvis den kunne stable. Dette tillader mere effektiv transport af stolen, når den skal sælges i mængder.

Vores endelige resultat er baseret på de materialedrevne eksperimenter, de fund vi gjorde os, de funktionelle krav vi stillede til møblet og vores ønske om at lave en grafisk stærk, simpel og ærlig stol, som kommunikerede de processer, der ligger bag dens fremstilling.

Hvad består materialet af og hvordan har I udviklet det?

Bundle Chair består udelukkende af hørfibre og bioplasten PLA, som er blandet og opbygget i forskellige lag for at skabe en overflade, der fremhæver hørfibrenes kvaliteter med et tekstilt udtryk. Materialet opvarmes og formes i en presse, hvor lagene samles til en stærk og æstetisk komposit.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har opfundet et nyt materiale, men i stedet fokuseret på at udvikle en metode og et formsprog, der maksimerer komposittens fulde potentiale. Vi anvender en non-woven måtte for at opnå god styrke i alle retninger og kombinerer den med hørtekstiler, der bidrager til at binde strukturen sammen og øge styrken.

I udviklingsprocessen har vi lagt stor vægt på at bevare hørfibrenes naturlige egenskaber og farve. Vi har derfor skabt en skånsom fremstillingsmetode, der undgår de høje temperaturer, som ofte bruges i industrien. Disse temperaturer kan nærmest “brænde” fibrene, hvilket resulterer i en mørkebrun, ristet overflade. Vores proces bevarer derimod fibrenes lyse og naturlige udseende, hvilket fremhæver materialets taktile og smukke kvalitet.

Hvorfor er materialet særligt?

Hør- og PLA-kompositten er utrolig let, men samtidig meget stærkt. Kompositten er utrolig formbar og kan presses i næsten hvilken som helst form. Der ligger så meget potentiale i materialet, hvis man formår at benytte og kombinere dets styrke og formbarhed i interessante designs. Materialet har også meget at tilbyde rent visuelt og taktilt, da det lægger sig i et felt mellem sprøjtestøbt plast og tekstil.

Vi synes, at de to poler er interessante at arbejde med. Vi har skabt mange forskellige skitser, som læner sig enten mere op ad det bløde og flydende formsprog, man forventer fra tekstil og polster, og andre designs som er mere stramme og plastiske i deres formgivning.

Hvad er de langsigtede fordele ved at bruge kompositmaterialet?

Først og fremmest har hør og PLA-kompositten nogle miljømæssige fordele, da både hør og PLA består af fornybare ressourcer fra naturen, som derved mindsker vores brug af fossil energi. Hør er en plantefiber, der trives godt i Europa og er robust over for forskellige klimaforhold. Der ligger en lang historisk tradition bag dyrkning og brug af hør, og der findes derfor mange veletablerede industrier, som understøtter dens produktion. PLA er derimod ikke lige så veletableret som fossilbaseret plast. Det gør det vanskeligt at sammenligne direkte med traditionel plast. Alligevel ser vi en stor værdi i at bruge PLA, da det bidrager til at fremme og motivere videre forskning og udvikling inden for biobaserede materialer.

Grunden til at man kombinerer PLA med naturfibre, er både for at formindske brugen af bioplast, men også fordi PLA ikke har samme styrkemæssige egenskaber som fossilbaseret plast. Tilføjelsen af tekstilfibre øger plastmaterialets styrke markant, og en stor del af de fibre, som indgår i PLAen, er faktisk et restprodukt fra hørtekstil-industrien. Når hør og PLA kombineres i en komposit, kan de ikke adskilles igen på traditionel vis. I stedet kan materialet enten kværnes og genanvendes til nye produkter eller komposteres industrielt. Selvom disse processer endnu ikke er fuldt veletablerede, tror vi på vigtigheden af at designe til fremtidens cirkulære systemer.

Hvad drømmer I om for møbelbranchen?

Vi håber, at møbelbranchen vil blive mere modig og tør udfordre brugen af bæredygtige materialer samt måden, vi anvender dem på. Vi ser alt for ofte forsøg på at efterligne konventionelle materialer, hvilket resulterer i grønne løsninger, der fremstår som kompromiser eller mangelfulde alternativer.

Vi ønsker, at branchen anerkender værdien i en tilgang, hvor eksperimenter og nytænkning er i fokus. For at skabe reelle fremskridt skal vi udfordre eksisterende teknologier og de industrielle processer, så de kan tilpasses og understøtte brugen af nye materialer.

Vi tror, at det kræver, at vi lærer de nye materialer at kende og investerer i forskning, der udforsker deres fulde potentiale. Samtidig er det afgørende at arbejde med designere, der kan omsætte denne forskning til konkrete produkter, hvor materialernes unikke egenskaber bliver en aktiv del af designet. Vi tror ikke på genanvendt ’post consumer’-plastik, hvor man lover, at materialet enten er blevet genbrugt eller bliver genbrugt. Det er uanset en tung proces, som bare flytter problemet og giver grønt lys til fossilbaseret plast. 

Hvad drømmer I om for jeres nystartede studio?

Vores største ønske lige nu er, at nogle kan se potentialet i Bundle, og er modige nok til at udvikle den sammen med os for at sætte den i produktion. På længere sigt ønsker vi at opbygge de nødvendige ressourcer til at fordybe os i eksperimenterende arbejde med materialer og udvikle nye og bedre måder at udnytte dem på.

En vigtig del af vores vision er at implementere de materialefund og metoder, vi udvikler, direkte i vores møbel- og produktdesign. På den måde ønsker vi at forene eksperimenterende forskning med praktisk anvendelse og skabe designs, der ikke kun er æstetiske og funktionelle, men også udfordrer konventionerne og bidrager til en mere bæredygtig fremtid.

For os er det fundamentalt at forblive nytænkende og konstant stille kritiske spørgsmål til, hvordan materialer bruges, så vi kan fortsætte med at skabe værdifulde og innovative løsninger.

BUNDLE STUDIO

Etableret i København i 2024 af Jón Hinrik Höskuldsson og Kirstine Nørgaard Sejersen

Begge har en kandidatgrad i Furniture design fra Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

Legater og udnævnelser:
Arts Thread: Vinder i møbel kategorien i Global Creative Graduate Showcase 2024

Modtager af Mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab 2024

15. Juni Fondens Hæderslegat 2024

Grete Jalks Hæderslegat 2024

Bo Bedres & Bolig Magasinets “New Talent Award” 2024

Vinder af Plastindustriens “Student Award” 2024

www.BUNDLE.STUDIO

@bundle.designstudio

Ditte Hammerstrøms unikke møbelkunst er indbegrebet af ‘first mover furniture’. Igennem hele sin karriere har hun tænkt fortælling, form og funktion sammen og skabt kunstneriske møbelværker, man ikke kan andet end at holde af. Jeg har været fan siden jeg blev blæst bagover af hendes hvide sofa-reol-lampe-bord for 20 år siden. Nærværende portræt var en del af bogen Danish Creatives, men har ikke tidligere været udgivet på dansk. 

Første gang jeg stødte på Ditte Hammerstrøms design var i 2004, hvor en lang kridhvid sofa endte i en reol, der også integrerede et bord og en lampe. Dette møde med en formgiver, der skabte installationer, der emmede af kunstnerisk overskud og finurlighed, gjorde mig uendelig nysgerrig og oprigtig glad på fagets vegne. Ditte Hammerstrøm havde skabt møblet ’Sofastykke’ til Snedkernes Efterårsudstilling, og møbelinstallationen stjal ikke blot hele opmærksomheden på grund af sin cool hvide og gennemførte farve, men fordi hun havde tænkt møbelkonceptet helt ud af sine vante kategorier og skabt en ny.

Den dag i efteråret 2004 satte Ditte Hammerstrøm sig ikke bare på mit landkort, men på de fleste andres i branchen, og i de tyve år, der er gået, har hun udviklet sig til at blive en formgiver, der formidler feltet i ofte poetiske hybrider mellem kunst og design. I dag er Hammerstrøm i stald hos designgalleriet Wettergren i Paris, og selvom Dittes møbler kke er i kommerciel produktion, kunne man ønske det. Ønske at producenterne havde mod nok til at turde gå nye og endnu ikke afprøvede veje. For hvor ville det være fremsynet, hvis Ditte Hammerstrøms modige møbeleksperimenter kunne omsættes til design, som flere havde adgang til og som kunne åbne op for en bredere forståelse af feltet og potentialerne i det.

Polster, polster, polster

Ditte Hammerstrøms portfolio er fyldt med projekter, der understreger ovenstående påstand. Hammerstrøm har aldrig udelukkende tænkt funktion, men også dekoration og iscenesættelse, ja, helhed frem for fokus på de enkelte dele. Helheden i en fortælling, hvor en stol ikke bare er en stol, men et udsagn, der kommenterer samtiden, moden, møbelhistorien eller noget helt tredje. Polstring er et godt eksempel, for Hammerstrøm har alle dage været ’the odd one out’ pga. hendes forkærlighed for netop polster. Hun draperede, syede, svøbte og snørede stole og sofaer og skabte sociale møbelvæsner, der interagerede med hinanden i materialer, referencer og typologier, mens alle andre i branchen så undrende til fra deres modernistiske paroler. På den måde var Ditte Hammerstrøm en af de første nutidige møbeldesignere til at gå linen ud og udfordre de vante konventioner på den danske designscene.

Dittes forkærlighed for polstrede møbler har sin oprindelse i et udstillingsprojekt, hvor hun på den hedengangne danske møbelmesse i Bella Centret i 2005 og 2007 skabte to møbellandskaber i samarbejde med møbelvirksomheden Erik Jørgensen. Opdraget til udstillingen, initieret af arkitekt Susse Fischer, var at tænke polstermøbler på nye måder, og Dittes greb var da også temmelig anderledes, taget datidens kontekst i betragtning. Hammerstrøm skabte nemlig to forskellige sofalandskaber, hvor polstret var surret fast rundt om maven på møblerne med snor gennem store huller i møblerne, der var farvesat i forskellige grønne nuancer, mens hun til Snedkernes Efterårsudstilling i 2007 under temaet ’Et møbel til din alderdom’ arbejdede med velour i gammel rosa i nogle løsere draperinger, der trak på referencerne fra natklubmiljøet og fransk boudoir-dekadence.

”Møblet blev meget stort, da det skulle være et møbel, som hele min familie kunne sidde i, når jeg blev gammel. Betrækket blev designet, så det var ’for stort’ til sofaerne – på samme måde som huden bliver slap og for stor til kroppen, når man bliver ældre. Det er derfor, der er rynker på sofaerne. Efter de to udstillinger var jeg bidt af polstermøbler. Måske fordi tekstil og polster er kropsligt og på mange måder mindede mig om den praktiske hands-on tilgang, jeg lærte på keramiklinjen – ler og polster opfører sig lidt på samme måde, begge dele er noget man kan forme og arbejde skulpturelt med.”

Ditte Hammerstrøm startede sin designuddannelse på keramiklinjen, hvor hun ifølge eget udsagn fik hænderne så meget i materien, at det var umuligt at få dem op igen. Med erkendelsen af at materialet taler og fortæller dig, om du er på rette vej, er hun i dag stadig hands-on. Keramikstudiets måde at gå til opgaverne på ved at bygge modeller og mærke materialet med hænderne, har Ditte Hammerstrøm taget med sig. For det er her, at kimen til vellykket design og harmoniske proportioner ligger. Her du kan fornemme om materialet vil det samme som dig, og her du kan finde ud af om idé og proces taler samme sprog. Værkstedet, processen og materialerne er således udgangspunktet for Hammerstrøms arbejde, for det vil ifølge hende selv være umuligt for hende at sidde i nogle gennemdesignede omgivelser, fordi det man laver, bliver influeret af konteksten. Hendes værksted er derfor den perfekte neutrale zone, hvor tanker, ideer og materialer kan flyde frit uden at skulle præstere mod et perfekt designet miljø i første hug.

”Jeg kan godt lide at sidde midt i et værksted, hvor alt i princippet er muligt. Jeg tror, at jeg ville blive handlingslammet i et tjekket designmiljø. Jeg kan godt lide at der er plads til rod og kaos, og at en flygtig tanke hurtigt kan testes i materiale og fysisk form.

Kaotisk værksteds-zen

På værkstedet, som hun deler med billedkunstner Karen Land Hansen, er der orden i kaos og system i rodet, selvom det umiddelbart ikke helt virker sådan for udenforstående. Her er papkasser med materialeprøver, der også har sneget sig op på bordet, hvor der i forvejen er fyldt med miniaturemodeller af især stole. Værkstedet ligger midt på Islands Brygge med masser af lys og højt til loftet. Her er der plads til fordybelse, store tanker og fysiske 1:1 modeller. Her er der plads til at fokusere og nørde samtidigt med at alle skitserne kan afprøves i praksis, da Ditte tester alle sine møbler i naturlig størrelse.

”Jeg bygger altid en mock-up i 1:1, inden jeg tegner møblet helt færdigt. Det er fordelen ved at være møbeldesigner; at vi arbejder i en skala, hvor det er muligt at teste tingene i 1:1. Samtidigt er en 1:1 model den bedste kommunikationsform, når jeg skal ud til en håndværker, der skal smede, støbe eller polstre mine ting – for så kan vi ud fra 1:1 modellen diskutere, hvordan møblet skal se ud, når det er færdigt. Jeg laver også altid materialeprøver og skitser for bedre at fornemme, hvor jeg skal hen med designet. Alt efter hvilket materiale, man tester tingene i, får man forskelligt resultat. Det kan betale sig at være lydhør over for materialet. Hvis materialet hellere vil noget andet, så er mine idéer ligegyldige. Da jeg fx arbejdede med tovværk og lavede forskellige knytteprøver ville tovet ikke det, jeg ville, før jeg begyndte at hækle i stedet for at knytte.”

Fra syssel til skulptur til møbel

Ditte Hammerstrøm har en medfødt og ubændig trang til at gøre tingene anderledes. For hvis man sætter nye ting i verden, skal de afprøve eller kunne noget nyt, mener hun. Det er derfor, at eksperimenterne er hendes drivkraft, ligesom processen, hvor litervis af idéer og skitser tager form og energien flyder i højstemte toner.

Ringene til udstillingen på Nordkystens Kunsttriennale ARV på Munkeruphus i sommeren 2019 er et godt eksempel. Opgaven var at skabe et møbel til haven og Ditte ville arbejde med møblers rumdannede funktion i naturen og skabe rum i landskabet.

”Jeg valgte et sted i haven, som ingen rigtig ser eller bruger – og efter jeg hængte cirklerne op, blev haven til et rum, som man havde lyst til at opholde sig i. Jeg valgte at bruge tov som materiale, fordi jeg synes det var interessant at trække en hjemlig syssel som hækling op i skala og ud af stuen og ud i haven. Derudover refererer tovværket til havet, som haven på Munkeruphus skråner ned til.”

De runde møbelringe trækker også på adskillige yderligere referencer. Fra barndommens hula-hop-ringe over XL-gardinringe og kunst. For Ditte er ringene blot endnu idé med muligheder, som koblet med det rette materiale, skaber et atypisk møbel, der kan fungere som gynge i haven, rumdeler i hjemmet eller noget helt tredje.

MINDCRAFT i Milano

Det er ikke kun genstande, som Ditte Hammerstrøm har kastet sig over i de senere år. I 2018 var hun kurator og udstillingsarkitekt for MINDCRAFT – en stedsspecifik udstilling med dansk kunsthåndværk og design foranlediget af Statens Kunstfond i Milano. Alle værker er unikke og skabt til MINDCRAFT under designugen, og projektet nød stor bevågenhed både nationalt og internationalt. Ditte Hammerstrøm kuraterede 15 projekter ind til den kvadratiske Klostergård San Simpliciano i det indre Milano, der alle var hovedrolleindehavere i hendes sanseligt opsatte udstilling, der var flankeret af polstrede siddeflader hele vejen rundt om atriummet – som en 100 meter lang sofa.

”Som kurator har man en anden rolle, hvor man er ansvarlig for udstillingens overordnede anslag, der skal være genkendeligt på alle platforme, men derudover skal man trække sig tilbage, så de kuraterede deltagere kan komme i fokus. Den rolle kan jeg godt lide. MINDCRAFT var fantastisk opgave at få. At kunne vælge ud og tegne et præcist billede af, hvad man mener er det vigtigste ved danske design og kunsthåndværk lige nu. For mig er det håndens arbejde og de visuelle, sanselige og æstetiske kvaliteter i objekterne.

Som udstillingsarkitekt handler det om at skabe en sammenhængende helhed, der er en overbevisende signatur i sig selv uden at overstråle værkerne. Udstillingsarkitekturen skal understrege den præmis, værkerne taler ind i, og man skal både være synlig og styrende og samtidig give deltagerne mest mulig frihed. Derudover kræver det rigelig med is i maven, fordi man ikke ved, hvordan værkerne ender, da alt jo bliver lavet specifikt til udstillingen under stort tidspres. Når man arbejder stedsspecifikt, får man en masse ting forærende. Her var lyset og farverne i klostergården med til at bestemme mit valg af farver og gav mig idéen til den lange sofa på kanten af pladsen hele vejen rundt.

Jeg ville gerne have, at værkerne fik hele opmærksomheden, så gårdspladsen blev overladt til værkerne, mens kanten rundt om atriummet blev til et ophold i stedet. MINDCRAFT har virkelig været en interessant opgave og jeg kunne godt tænke mig at lave mere af den slags i fremtiden.”

Når modstand er medvind

Selvom Ditte Hammerstrøms portfolio manifesterer en perlerække af underfundige og finurlige møbeltyper og projekter, betyder det ikke, at den grundige og dedikerede designer ikke møder modstand. Faktisk har hun med årene lært sig, at modstanden skal bydes velkommen, ligesom veerne før de to børn, hun har derhjemme, ankom efter lang tids venten.

”Når jeg møder modstand, så går der oftest et par dage, før jeg kan se, at den er relevant. At nye muligheder har nogle potentialer, der måske i virkeligheden er bedre end dem, jeg selv havde tænkt. Hvert projekt har sine udfordringer og hele processen er et forløb af ’ups and downs’. Man kan synes, at det hele er kaos, lige indtil det pludselig fungerer og falder på plads. Den mentale kurve varierer konstant. Når du skitser er alt muligt og man er nærmest høj. Derfra bliver det hele konkret og bliver til nye veje, der måske alligevel ikke er mulige. Der er også altid udfordringer, når man skifter skala. Når værket kommer op i 1:1 opstår der nye spørgsmål, der igen bliver konkrete i form af størrelser og materialer. Men når man endelig er nået i mål, er det helt fantastisk. Stort set alle projekter når jeg at blive tilfreds med. Nogle gange lige inden ferniseringen, andre gange med forsinket reaktion et par uger senere, for når man er så meget inde i sine projekter, kan det godt tage lidt tid at vikle sig ud igen og få perspektiv på”.

På spørgsmålet om Hammerstrøm bevidst arbejder i krydsfeltet mellem kunst og design, svarer hun prompte:

”Jeg har gjort mig umage for ikke at arbejde i krydsfeltet mellem kunst og design. Jeg ser mine møbler og projekter som rent design, men jeg opfatter også designfeltet som meget større og bredere end de funktionelle ting. Jeg interesserer mig meget for de subjektive og irrationelle sider af design, og derfor er funktionen ikke altid det vigtigste i mine møbler, men jeg mener stadig, at det er design, og ikke kunst.”

DITTE HAMMERSTRØM

Født i Albertslund i 1971. Bor og arbejder i København.

Uddannet fra Danmarks Designskole i 2000 (nu Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering)

Siden 2010 i stald hos Galleri Maria Wettergren i Paris.

Udvalgte udstillinger:
A Chair and You, Mudac, Museum of Contemporary Design and Applied Arts, Lausanne, The Future is Present, Designmuseum Danmark, Translucency, Tallinn Applied Art Triennial, Kai Art Center, Estland, In a Slow Manner, Maison du Danemark, Paris, Nouvelle Vague, Galerie Maria Wettergren, Paris, Crafted Matter, Cheongju Crafts Biennale, Korea., Mindcraft18, Milan Design Week, Milano, ARV, Nordkystens Kunsttriennale 2019, Munkeruphus, Dansk Design Nu, Designmuseum Danmark, Unexpected Guests, Museo Bagatti Vasecchi, Milano, Wallpaper’s Global Edit exhibition, Milan Design Week, Milano, Scandinavian Design Beyond the Myth, Europa, Skin. Surface, Substance and Design, Cooper-Hewitt, NY.

Repræsenteret i følgende samlinger:
Designmuseum Danmark, The Thierry Barbier-Mueller Collection, Statens Kunstfond, Trapholt og Vandalorum.

Udvalgte præmieringer:
Finn Juhl Arkitekturpris, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfonds Påskønnelseslegat, Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, Planken Ud Prisen.

@dittehammerstroem
www.dittehammerstroem.dk