Den svenske tråd

Chris Liljenberg Halstrøm har en perlerække af møbler i produktion hos solide internationale brands og har modtaget adskillige anerkendelser, men fik også for travlt. Så begyndte hun at brodere for at trække tempoet ned. Det er gået så godt, at hun nu udstiller internationalt. Nærværende portræt var en del af bogen Danish Creatives, men har ikke tidligere været udgivet på dansk. Nu kan du læse det her i en opdateret udgave.

Chris Liljenberg Halstrøm – efternavnene alene er som taget ud af en svensk børnefilm, hvor de hopper rundt på klipperne i solskin. Og det passer næsten, for selvom Chris Liljenberg Halstrøm er lige dele svensk og dansk, er hun vokset op i Danmark med jævnlige afstikkere til Sverige, hvor hendes bedsteforældre boede. Barndommens ferier blev brugt ved havet på den svenske vestkyst, ligesom hun søgte tilbage til Sverige før og under hendes uddannelse og endte med at bo fem år i Stockholm. I 2019 købte hun og familien hus i Småland, hvor de bruger så meget tid som muligt, ligesom Halstrøm ofte arbejder deroppe. Sverige skal genopdages, og netop Småland i det sydlige Sverige er uopdaget land for designeren, der er ekstremt begejstret for de mange mindre håndværksproducenter, der findes her og som vi ikke længere har i Danmark. Noget tyder på, at nye samarbejder kunne blive aktuelle her.

Nordisk minimalisme, grundig proces
Chris L. Halstrøms møbler er for mange synonyme med den nye bølge af nutidigt dansk design, der trækker en lige og kærlig linje til efterkrigstidens store danske møbelkoryfæer som Børge Mogensen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm. Minimalistisk humanisme i møbelform. Nøjsomme i sprog og virkemidler, men ekstremt dedikerede i materialer, finish og funktionalitet. Mestrenes møbler skulle være mindst lige så gennemarbejdede underneden som ovenpå, og den tankegang spejler sig også i Halstrøms arbejde og metode. Chris L. Halstrøm skriver sig således ind i den fortsatte fortælling om de rene materialer og enkle, stoflige greb, der også handler om at tænke sig om og gøre tingene ordentligt. Det er derfor hun tillader sig at bruge et halvt år på at modne en idé for at nytænke de givne problemer, som møblet skal løse. I den proces læser hun meget. Falder tilbage på sine helte som den danske forfatter Willy Ørskov og bogen ’Aflæsning af Objekter og andre essays’ og franske Roland Barthes og titlen ’The Empire of Signs’.

”Jeg læser og skriver meget i mine processer. Det starter med, at jeg finder et område, jeg synes er interessant at dykke ned i. Det kunne være en hverdagssituation som at tage opvasken. Den er som regel kedelig, så hvordan kan jeg gøre den sjov, interessant eller sund? Jeg prøver at gå rundt om emnet. Er det i virkeligheden det, at man tænker enormt godt, når man vasker op, at jeg skal tage fat i? Eller at det er sundt at stå op, og hvordan kan jeg så gøre det indbydende? Mange elementer kan gøre en opvask god, og når jeg får en idé, er det vigtigt at tænke vinklerne på tværs og nytænke udfordringen. Jeg skriver som regel de forskellige scenarier igennem, hvor der kommer en klarhed over situationen, som jeg tegner til. Disse refleksionsøvelser, om man vil, er en vigtig del af min proces, for så ved jeg, hvad det er, jeg laver noget til. Det er essentielt, at jeg bruger tid nok i denne del af processen. Og så ændrer det sig som regel igen, når jeg begynder at arbejde med det. Men det giver mig et grundigt fundament, så jeg ved hvorfor og hvordan jeg kan lave ændringer. Jeg tror, at der er mange, der stopper for tidligt i deres proces, når de har fået en god idé, og så kan det blive en hårdere proces end det behøver at være. Hvis man ikke kommer hele vejen rundt om en vinkel, et problem eller en udfordring, kan man hurtigt køre fast uden at have nogen værktøjer til at komme videre. Det er min erfaring, at det er vigtigt at være grundig og opsøge og afklare det, man kan tidligt i processen”, forklarer designeren.

Andre inspirationskilder som rejser, film, materialer og samtaler føder Halstrøms indre som ydre kartotek og fysiske reol på studiet. Kilder, der akkumulerer muligheder og sammenstillinger, som hun kan arbejde videre med. Sidste sommer faldt hun tilfældigvis over en ny bog om parret Ulla og Jon Kandell, som hun ikke helt forstod, da hun blev introduceret for deres arbejde for over tyve år siden.

Sommeren 2019 faldt en masse ting om mit arbejde på plads. Jeg læste en nyudgivet bog om det svenske designpar John og Ulla Kandell – og bagefter forstod jeg, hvad det var, de kunne. Jeg har altid været tiltrukket af John som formgiver, men aldrig helt forstået det, han lavede. Det gjorde jeg i sommeren 2019. Det var den vildeste optursoplevelse at se sig selv og mærke, at dekoration ikke var så farligt. Det er bare en anden funktionalitet. Og det åbnede op for broderiet”.

Bænke og taburetter
I starten af september 2020 blev Chris L. Halstrøm konfronteret med det faktum, at hun var nomineret i tre ud af seks kategorier til en af Danmarks store designpriser: Årets Møbel, Årets Indretning og Årets Designer. Hun vandt de to, hhv. Årets Designer og Årets Møbel, men tager den ekstremt gode nyhed med ophøjet ro. Den offentlige opmærksomhed er nemlig den, hun bryder sig mindst om. Der er ingen tvivl om at det er dejligt at blive anerkendt i form af nomineringer og priser, men hun bliver især glad, når hun møder folk, som bruger hendes møbler til hverdag.

”Når jeg laver et nyt møbel, spørger jeg mig selv, hvad det skal til for? Jeg skaber møbler for at folk skal bruge dem, og bliver super tilfreds, når de er glade for mine møbler. Jeg er ret uinteresseret i at fortælle historier. Jeg er mere interesseret i, at mine møbler kan skabe grobund for, at folk selv kan læse historier ind i dem. Hvad er det, der gør, at folk er glade for møbler? Hvorfor er jeg selv mere glad for en Wegnerstol end en plasticstol og hvorfor er det nogle gange omvendt? At opleve et møbel, der patinerer flot og taler ind i en kulturhistorie – og måske minder en om noget andet – har været med til at definere mig. Det handler også om at få en taktil oplevelse, en interaktion med møblet. Jeg har hørt fine historier fra folk om, hvordan de bruger Georg-taburetten og hvorfor de kan lide den. Nogle handler om, at de fleste af os har et forhold til uld, læder og træ som noget genkendeligt og trygt. Andre handler om, at taburetten er så tilpas åben i udtrykket, at man kan læse sin egen oplevelse ind i møblet og at den har et tvist, der gør, at man har lyst til at blive ved med at kigge på den”, forklarer designeren.

Chris L. Halstrøm er nok mest kendt for netop Georg-serien for Skagerak/Fritz Hansen, der har vundet adskillige priser og i flere år har givet hende og familien smør på brødet. Og kigger man designerens bagkatalog igennem, finder man da også flere bænke og taburetter end lænestole og sofaer.

”Jeg kan bedst lide at lave bænke og taburetter, fordi der er noget skulpturelt over dem, der er sjovt at arbejde med. Det er små skulpturer, du kan sætte dig på og de forholder sig til rum og arkitektur på en skulpturel måde, hvor man mindes om kroppens tilstedeværelse. Vi sidder altid på bænke og taburetter derhjemme. Sjældent på stole. Stole optager mig ikke nær så meget som de små ekstramøbler, som bænke og taburetter ofte kategoriseres som. Sundhedsmæssigt har jeg altid syntes, at de var spændende. At sidde på en bænk eller en taburet træner din ryg for eksempel. I Finland har de gået planken ud og sat mærkater på kontormøbler, hvor de advarer mod stillesiddende arbejde”, pointerer hun.

Faktisk har hun lavet en stol og har flere på tegnebrættet. Vester Chair i samarbejde med møbelproducenten Skagerak for det historiske danske badehotel Svinkløv, der skulle genetableres efter en altødelæggende brand i 2016. Det er den stol, der blev kåret til Årets Møbel og indretningen af badehotellet i samarbejde med forpagter Louise Toft-Hansen, hun er nomineret til Årets Indretning for.

”Det var et spændende projekt med lige netop den stol, fordi jeg havde et tydeligt udgangspunkt at arbejde ud fra. Svinkløv Badehotel skulle gentænkes, men samtidig skulle hotellet være, som det altid har været. Det var en sjov kontrast og Vester er blevet en stol, der er meget anderledes end de hvidmalede træstole, som stod på hotellet tidligere. Stolen skulle både udtrykke en let og uhøjtidelig stemning, da gæsterne jo nogle gange sidder i badekåber i restauranten, men den skulle også understrege værdien af de udsøgte råvarer i køkkenet og håndværket i selve huset. Samtidig ville jeg gerne gøre noget ekstra ud af stolens ryg, som man ser mest af alt i en restaurant. Og netop fordi det fra starten var tænkt som en restaurantstol, er der kommet et håndtag på, så man kan trække stolen ud for ens sideperson. Derudover danner de bagerste ben to små knager til for eksempel at hænge en taske eller trøje på. At have så konkret et sted eller en problemstilling at arbejde ud fra, tror jeg rigtig meget på. Jeg havde i hvert fald ikke tegnet stolen på den måde, hvis ikke jeg havde haft lige netop den udfordring,” forklarer designeren.

Broderi som katarsis
Efter 18 år som aktiv møbeldesigner er Halstrøm et etableret navn, der har langvarige og solide partnerskaber med flere kvalitetsproducenter, ligesom samarbejdet med det amerikanske brand Design Within Reach har sat hendes nål ned i det internationale landskab. Men selvom Chris L. Halstrøms karriere er bygget af håndgribelige beviser på, at hun er en succes, de fleste designere vil give deres højre arm for at matche, er Halstrøm efter en årrække med ekstrem travlhed og stramme deadlines nået til den erkendelse, at der skal være plads til andre ting. Plads til at gøre mere af det, der sætter hende fri, menneskeligt og kreativt.

”Jeg har haft for travlt, og været overbelastet af for mange projekter på for kort tid. Jeg har været heldig. Jeg kan leve af det, og har nogle gode kunder og frugtbare samarbejder, men der er også et tempo på, som slet ikke passer til mig som person. Så jeg begyndte at brodere, mens jeg havde travlt med alt muligt andet – og fandt ud af, at jeg har en endeløs tålmodighed med broderiet. Hvert eneste sting kræver den samme opmærksomhed. Jeg kan ikke sidde og se TV imens, for jeg skal se, hvor jeg stikker nålen ind. Det kræver fokus. Til gengæld får jeg hørt en masse podcasts om kunsthistorie. Jeg begyndte at brodere, fordi jeg ville tilføje det til nogle udstillingsmøbler, jeg var i gang med, men det endte med at blive noget helt andet og et skift i min praksis, som jeg havde brug for. I hvert fald for en tid, for møbler vender jeg helt sikkert tilbage til, og det ene udelukker ikke det andet”.

Nyfortolket tradition og håndværk
Det kan lyde gammeldags at brodere og jeg får uvilkårligt ældre mennesker, der sidder med brillen på næsen og kaffen på sofabordet, ind på nethinden, når jeg prøver at forestille mig, hvordan broderi ser ud i det 21. århundrede. Og kender man bare lidt til Chris L. Halstrøms strømlinede æstetik og forkærlighed for det japanske, ja, så forventer man heller ikke at finde puder med korsstingsbroderede roser i hendes studio. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, da hun fortalte, at hun var begyndt at brodere. Men resultatet er ganske enestående og aktuelt. Broderi som værk med modernistisk kant, som man har lyst til at eje.

”Jeg broderede meget som helt ung. Da jeg begyndte igen, troede jeg, at det skulle have noget med møbler at gøre, men det skulle det slet ikke. Når broderierne hænger på væggen, kigger man på et håndværk og bliver forundret over, hvad der sker med farven, overfladen og det samlede udtryk, der står og flimrer som om det var levende. Jeg bruger broderiet på en uhensigtsmæssig måde i forhold til, hvad håndværket egentlig egner sig til, nemlig komplicerede mønstre med mange farveskift. Jeg broderer store flader i ens farver. Monokrome flader i lodrette sting i stedet for korssting, så der bliver mellemrum mellem tråden, der gør, at fladen står og flimrer lidt. Stoffet, jeg bruger, er også grovere nogle steder, ligesom tråden i bomuld/hør-vævegarn er ujævn og nogle steder decideret tynd, hvilket igen skaber den variation, der på en kæmpestor flade opleves som flimrende. Jeg kan aldrig planlægge helt, hvordan det vil tage sig ud, fordi stoffets baggrundsfarve blander sig med tråden. Derfor laver jeg mange prøver, for det er garn og stof, der tilsammen skaber det endelige udtryk. Det er altid spændende at se, hvordan det forvandler sig foran øjnene på mig, og det er først, når det er færdigt og spændt op på ramme, at jeg kan se, om det virker eller ej. Jeg startede med organiske former, for jeg skulle jo ikke bare brodere en firkant, men fandt ud af undervejs, at det lige præcist var det, jeg skulle”, forklarer hun. ”Jeg havde brug for at fjerne mig fra form, så man kan opleve broderiet mere rent. Og netop firkanten er den mest menneskeskabte form, så vi nærmest ikke oplever den som form længere. Derved blev der plads til håndværkets eget udtryk”, forklarer Halstrøm, der dog erkender, at de organiske former igen har fundet vej til lærredet.

Lyder det nørdet? Det er det. Men Chris L. Halstrøm er en nørd. Og det er det, der er fantastisk. For hun formår som få i branchen at artikulere sine refleksioner og sætte ord på, hvorfor og hvad et møbel eller et håndværk kan. Hvordan materialerne arbejder sammen. Chris L. Halstrøm mener selv, at folk må tro, at hun er farveforskrækket, når de ser hendes møbler, men hun er af den klare overbevisning, at møbler skal indgå i sammenhænge i folks hjem, hvor der i forvejen er mange ting, materialiteter og nuancer, og derfor kan det være en fordel at bruge nedtonede farver og naturmaterialer. Når hun broderer, er der tale om et andet medie, hvor det giver mening at arbejde med farver på en helt anden måde. Og det giver ekstrem stor mening for Halstrøm at have bekendt sig åbent til denne nye nærværende og meningsfulde sti i hendes arbejdsliv.

Proces og modstand
Chris L. Halstrøm er en nutidig møbeldesigner. En af dem, der ikke er bange for at tale ærligt og reflekteret om den modstand, man kan møde undervejs og som kan være følgesvend i perioder. Måske fordi hendes mand har arbejdet akademisk med feltet igennem en årrække og hun derfor er vant til at være i dialog omkring det. Måske fordi hun per natur er søgende og nysgerrig af væsen. Hun er bevidst om, hvornår det er svært og har flere værktøjer til at komme igennem modstanden på.

”Jeg er meget bevidst om modstand i min proces. Det kan godt være frustrerende, men kun til den grad, hvor jeg ved, hvad jeg skal gøre. Fx ved jeg, at hvis jeg laver et nyt projekt, så skal det tage mig mindst et halvt år at lave det, hvor jeg arbejder i etaper. De projekter, der ikke har tid til at modne, kan godt gøre mig nervøs, men med tiden er jeg blevet god til at undgå de situationer. Jeg tør godt at blive i det, når det er svært, og prøver at tegne, bygge eller læse mig videre. Jeg har mange strategier for, hvad jeg kan gøre. Der findes masser af teorier for, hvordan man kommer i flow. Man kan give hjernen gode omstændigheder for at arbejde bedst muligt. Man skal for eksempel lære at genkende hvornår og hvordan, man arbejder bedst og ikke slå sig selv i hovedet, når man ikke lige får noget gjort. For mig gælder det, at jeg har en ret disciplineret arbejdsform, blandet med perioder af flowtilstande, hvor tiden flyver afsted og jeg glemmer alt omkring mig”, siger hun.

Chris L. Halstrøm er i flow. Med idéer, samarbejdsrelationer og anerkendelser. Man mærker det straks, når man træder ind på tegnestuen, hvor professionel effektivitet er i dialog med reoler fyldt med bøger, broderiprøver, garn og forskellige møbelprototyper i pap og træ. Her er hyggeligt, rart og ikke mindst menneskeligt – en fornemmelse, der bliver bekræftet, når man bevæger sig ud i baglokalet, hvor en tæt ophobning af udstillingsprojekter, større prototyper, materialer og andet gør det en smule udfordrende at finde det lille køkken i hjørnet. Men det er sådan det er. Det kreative liv i flow. Et flow, der sendte hende til Los Angeles for at deltage i udstillingen ”Autonomous Design” i Schindler House. En drøm, der har været med hende længe. At udstille i netop det hus – fyldt med historie og patina.