Kunsthal for kunsthåndværk og design?
Designer Lise Vester havde skabt denne oversize lampe i samarbejde med Louis Poulsen til Snedkernes Efterårsudstilling 2024 med titlen Lighthouse. Foto: Peter Vinther
SAGEN KORT…
I 2023 indsendte det daværende Udvalg for Kunsthåndværk og Design i Statens Kunstfond et åbent brev til den nye Kulturminister og fik 700 medunderskrivere tilknyttet brevet.
Der er stadig ikke kommet svar fra Kulturministeren. Nu har designforsker og forfatter Lars Dybdahl skrevet en kronik i Tidsskriftet Kulturinformation, der lister de åbenlyse fordele op ved en mulig kunsthal og det stadig manglende svar fra Kulturministeren.
Læs Det åbne brev fra det tidligere udvalg her:
Læs Lars Dybdahls fulde kronik her
Læs mere om definitionen på en kunsthal her:
Hvad nu hvis man kunne få en kunsthal for kunsthåndværk og design i Danmark? En kunsthal, der havde økonomisk og politisk opbakning fra Staten? Flere indlæg har italesat potentialet igennem de senere år og endda sendt et åbent brev med 700 underskrifter til Kulturministeren. Det er der stadig. Potentialet altså. Det er kun blevet større og mere nødvendigt at udfolde. Kulturministeren har stadig ikke svaret, hvilket Lars Dybdahl har italesat i en ny kronik. Jeg tilslutter mig koret med denne klumme i håb om fornyet opmærksomhed for sagen.
En kunsthal for kunsthåndværk og design? JA for h…. har man næsten lyst til at råbe. Hvilke fantastiske udstillinger man her kunne skabe. Hvilke kraftfulde fortællinger man kunne formidle gennem fysiske objekter skabt af kunsthåndværkere og designere. På kryds og tværs. Tematisk. Materialemæssigt. Mulighederne står i kø, ligesom jeg er ret sikker på, publikum ville gøre det. Det er egentlig ret vildt, at den ikke findes. En statsstøttet udstillingsplatform for området, når vi nu er en designnation. Billedkunstområdet har flere offentligt støttede kunsthaller i Danmark. Det står i skærende kontrast til kendsgerningen om, at kunsthåndværk og design ingen har?
Designfestivalen 3daysofdesign har i tal cementeret det, alle udøvere, formidlere, uddannelsesinstitutioner og forskere på området har vidst i årevis. At kunsthåndværk og design har et enormt potentiale til at trække opmærksomhed og bl.a. være med til at løse fremtidens udfordringer indenfor klima, produktion og materialeopfindelse sammen med innovation af håndværket på tidens præmisser – fx i samarbejde med det digitale genstandsfelt. Det viste den sidste Biennale for Kunsthåndværk & Design med al tydelighed. At der i dialogen mellem det analoge og digitale er frugtbare krydsbefrugtninger at høste, der kommer meget mere end faget til gode.
Sidste år gæstede 45.000 designturister København i forbindelse med 3daysofdesign og deres Instagram tæller 90.000 følgere. Tallet er kun steget igennem de sidste mange år, og i dag regnes festivalen for en must-visit destination på listen over internationale design events. Det er godt gået, og temmelig berettiget. For vi har åndsvagt meget talent her til lands. Og professionalisme. Og nytænkning. Især inden for de bæredygtige tiltag til den grønne omstilling. Lad os flashe vores viden og innovation endnu mere for omverdenen igennem markante udstillinger i en kunsthal for design og kunsthåndværk.
Morten Løbner Espersen er en af de udøvere, der tog initiativ til at skrive brevet til den nye Kulturminister, der efterlyser en kunsthal for kunsthåndværk og design. Foto: Ole Akhøj
Lars Dybdahl, der er mangeårig formidler og forsker af området, har netop begået en kronik, hvor han beder Kulturministeren om svar på det spørgsmål, som det tidligere Udvalg for Kunsthåndværk og Design i Statens Kunstfond ved Astrid Krogh, Morten Løbner Espersen, Betina Bakdal, Boris Berlin og Jesper Moseholm stillede til den nyansatte Kulturminister i januar 2023, der blev bakket op af 700 underskrifter. Kan området ikke nok få en statsstøttet kunsthal, så området bliver synligt? Især når dansk design er en del af den danske fortælling i udlandet på lige fod med den Lille Havfrue og Tivoli?
”Hvor er det driftssikre sted, de forskellige kunsthåndværks fælles platform med økonomi og rumlige udstillingsfaciliteter i den store skala – det forum, den kunsthal, der både styrker dialogen inden for kunsthåndværk og design og magter iværksættelsen af de samlende manifestationer, der sætter fokus på den overbevisende vitalitet og det høje niveau i det danske kunsthåndværk?” spørger Lars Dybdal i sin kronik i Tidsskriftet Kulturinformation, november, 2024 og fortsætter:
”Ja til formidable soloudstillinger i dette forum, men først og fremmest til fælles initiativer blandt kunsthåndværkerne og designerne og til tematiske udstillinger – virkelig betydelige manifestationer kurateret på tværs af de faglige felter og materialer, manifestationer, der imødekommer det danske publikums forventninger til vedkommende og øjenåbnende oplevelser og giver overblik og fordybet indsigt i udtrykskraften og potentialerne i nutidens karakterfulde kunsthåndværk.”
Stone Poetry broche af smykkekunstner Mette Saabye. Foto: Dorte Krogh
Af andre åbenlyse argumenter for at investere i en kunsthal for området er Designmuseum Danmarks årligt stigende publikumsrekord siden de skiftede navn fra ’Kunstindustrimuseet’ til ’Designmuseum Danmark’ for nogle år siden. Året rundt gæster tusindvis af udenlandske designinteresserede det tidligere hospital i Bredgade, der med sit opdaterede museum, generøse udbud af udstillinger, velassorterede designbutik og velbesøgte café giver publikum en helhedsoplevelse.
I Officinet, som er Danske Kunsthåndværkere & Designeres udstillingssted i København klos op af Designmuseet, er interessen ditto stor og støt stigende blandt danske udøvere, publikum og sågar presse – ja, tænk sig – og der er rift om pladserne for at få et slot i udstillingskalenderen. Stedet er (desværre) kun for medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designeres, men fokus og opmærksomhed er i den grad til stede. Både hos udøverne for at udstille og hos publikum for at opleve. Formand Hanne Høier Sønnichsen siger i dag:
“Danske Kunsthåndværkere & Designere ønsker også et nyt stort udstillingssted, der viser aktuelle tendenser inden for området– på lige fod med de øvrige kunstarter, der har egne visningsteder. Danske Kunsthåndværkere & Designere udstiller hvert andet år Biennalen for Kunsthåndværk & Design på skiftende adresser, og det ville være fantastisk med et permanent sted, der kan huse de store formater. Vi repræsenterer endvidere en stor bredde inden for kunsthåndværk og design, som publikum fortjener at opleve i nutidige rammer, der understøtter og sikrer indholdets høje niveau”.
Netop de nutidige rammer, er i min optik, afgørende for en kommende kunsthal. For kunsthåndværket har brug for kontrast. Brug for et white-cube-lignende format for virkelig at stikke af. Vise sig frem. Og cementere feltets enorme rigdom på materialitet, håndværk og æstetik. Et stringent, ”neutralt” format, der kan transformeres til snart sagt hvad som helst. Er du gal en masse ballade på den seriøse måde, man kunne lave sådan et sted. Kunsthåndværk og design har fortjent en ramme, der tager feltet alvorligt som en seriøs spiller, der formidler kultur, historie og nye idéer til fremtiden. Et sted, hvor man kunne planlægge større som mindre udstillinger, der også inviterede andre lande ind, som man kunne gå i dialog med. Et sted, man kunne præsentere udøvere, der arbejder i alle ender og kanter af feltet. Et sted, hvor man kunne lege med udstillingsscenografien og skabe nye tanker, udtryk og statements, der inspirerer, så det slår.
(Kunst)Håndværket er i centrum som aldrig før. Pandemien gjorde helt klart noget ved interessen og opmærksomheden på, hvad det at skabe med vores hænder gør ved sindet. Der er skrevet Ph.D afhandling om emnet under termen ’craft-psykologi’, og på den nyligt overstående kunstbiennale i Venedig var lokalt kunsthåndværk i særfokus hos flere lande som en politisk agent, ligesom kunsthåndværket de senere år er vandret ret så kraftigt over på kunstscenen, fordi der her er identitet, viden og politiske kampe at kæmpe sammen med fællesskab og håndværkskompetencer. Af disse åbenlyse årsager bør dansk kunsthåndværk og design dukke endnu mere op på Kulturministeriets og Erhvervsministeriets radar, for faktum er, at dansk kunsthåndværk og design aldrig har været mere interessant, mere subtilt, mere intellektuelt, mere innovativt, mere narrativt, mere internationalt og mere anerkendt.
Stærke internationale samlere og gallerier i verdens metropoler er begyndt at kigge langt efter det lille land med de ufattelig mange nytænkende kunsthåndværkere og makere på relativt få kvadratmeter. Det anerkendt galleri i New York og L.A., Hostler Burrows, har nærmest scoopet cremen af danske kunsthåndværkere, som de udstiller mere end jævnligt, fordi de har spottet det ekstremt høje niveau i udførsel og idérigdom. Nutidigt dansk kunsthåndværk har samme visionære og kommercielle potentiale som arkitektur og litteratur. Samme rige og historiske tyngde. Samme lange traditioner og høje detaljeniveau i udførsel. Og i de senere år en større grad af kunstneriske, intellektuelle og/eller politiske dagsordener indlejret.
Materialekunstner og spekulativ designer Maria Viftrup finder materialer, hvor andre ikke tænker på at lede – støv, grus, jord og andre sedimenter – som omdannes til subtile og taktile værker som Fejebakkefragmenter. Foto: Maria Viftrup
Det tidligere Udvalg for Kunsthåndværk og design påpegede i deres åbne brev til Kulturministeren, at kunststøtten er skæv. Keramisk kunstner Morten Løbner Espersen sagde bl.a. i Kulturmonitor:
”Billedkunstområdet har flere udstillingssteder med statslige støtte, hvor der vises det bedste og nyeste, hvilket er fantastisk. Men vi mener, at det er på tide, at der bliver kigget på denne skæve fordeling af midler, og at designfeltet får en tiltrængt opgradering. Samtidsdesign og kunsthåndværk er noget af det, folk ved noget om ude i verden. Hvis du siger Danish Design, er der ingen, der spørger: ’Hvad er det?’ Designmuseum Danmark gør et kæmpe arbejde for at vise, hvad dansk design har været gennem tiden, men deres opgave er at være museum og ikke udstillingshal for det nuværende design. Når turisterne så spørger, hvor skal de tage hen for at se det nye design og kunsthåndværk, så er der ikke noget, man kan pege på. Det er usynligt for resten af verden, og det er ærgerligt. For vi har en hel unik kultur i Danmark, der er gammel og bygget på traditioner, hvor der samtidig sker en masse nybrud på trods af, at der ikke er flere midler i det.”
Tekstildesigner og kunstner Anne Mette Larsen skabte en kollektion af plaider med afsæt i hjemstavnen ved Silkeborg kaldet Midtjyske Tæpper. Her fotograferet på badeanstalten. Foto: Ole Akhøj
En kunsthal for kunsthåndværk og design kunne give alle udøvere, kuratorer, anmeldere og fonde en ny mission i at udbrede kendskabet til det nuancerede danske landskab af kunsthåndværkere og designere. Alle dem, der forædler materialerne efter traditionsrige forskrifter. Alle dem, der fornyer og innoverer selvsamme. Og alle dem, der arbejder mere spekulativt med materialer – konkret eller imaginært. Feltet har brug for at komme ud at flyve – og helt ærligt. Det har Danmark også, for potentialet til at gå forrest i den grønne omstilling er åbenlyst til stede.
Jeg har det svært med spildte potentialer. Her er så mange, at det er ’freaking amazing’ og ikke til at holde ud, hvis der ikke bliver gjort noget. Det kræver mod og midler. Hvis Kulturministeren kunne finde tid til at kigge på alle vores valide argumenter. Hvis en eller flere af de store fonde ville gå med. Ingen siger, en sådan kunsthal skal ligge i København. Vi siger bare, at den bør findes, så feltet kan flyve videre og formidle alt sit skinnende arvesølv i nye, innovative, hybride eller klassiske forklædninger.
Keramisk kunstner Bodil Manz hos Peach Corner på fællesudstillingen INDHOLD. Foto: Ole Akhøj
SAGEN KORT…
I 2023 indsendte det daværende Udvalg for Kunsthåndværk og Design i Statens Kunstfond et åbent brev til den nye Kulturminister og fik 700 medunderskrivere tilknyttet brevet.
Der er stadig ikke kommet svar fra Kulturministeren. Nu har designforsker og forfatter Lars Dybdahl skrevet en kronik i Tidsskriftet Kulturinformation, der lister de åbenlyse fordele op ved en mulig kunsthal og det stadig manglende svar fra Kulturministeren.
Læs Det åbne brev fra det tidligere udvalg her:
Læs Lars Dybdahls fulde kronik her
Læs mere om definitionen på en kunsthal her: