PORTRÆTARTIKEL, FORMKRAFT
GENERATIONSKLØFT ELLER KLANG?
Grethe Sørensen og Emilie Palle Holm er begge tekstilformgivere, der bygger bro mellem kunst og håndværk. Der er godt fyrre år imellem dem og i denne generationssamtale er “kløften” heldigvis ikke så dyb, som man kunne frygte. Det har jeg skrevet en artikel om på Formkraft:
“Emilie Palle Holm opfatter sig delvist som en del af en generation med fælles værdier, særligt når det kommer til den bæredygtige præmis, som er et grundvilkår, der ikke er til diskussion, og som påvirker den nutidige generations valg af alt fra materialer til de spørgsmål, de stiller igennem deres praksis.
“Noget af det, jeg ser, er en generation, der genopdager værdien af håndværk og materialeforståelse og søger en tættere forbindelse til de processer og materialer, der ligger bag det skabte. Det, at arbejde med hænderne, står ikke i modsætning til det intellektuelle arbejde, men bliver tværtimod fundamentalt for måden at tænke, undersøge, udvikle og udfordre på.”