PODCAST
Med afsæt i bogen In the Making – Artistic Methods as New Paths to Change på Det Kongelige Akademi, som jeg var redaktør for, følger vi op med en podcast-serie i samarbejde med DesignKan. Rektor Lene Dammand Lund og DesignKan-vært Kristina May forsøger at få greb om den kunstneriske metodik. For hvad består den af? Og hvorfor er det nødvendigt at gøre metoderne mere transparente og tydelige?

Podcasten består af tre episoder med samtaler mellem rektor Lene Dammand Lund, DesignKan-vært Kristina May og hhv. forfatter Knud Romer, designer Margrethe Odgaard og arkitekt Elena Rojas. Derudover indvier de tre kandidatstuderende, møbeldesigner Emilie Engelhardt Sand, spatial designer Cecilie Kvorning og landskabsarkitekt Laurits Evald Thingholm fra Det Kongelige Akademi, i den sidste episode os i deres proces. Serien peger på behovet for at blive klogere på de kunstneriske metoder og på, hvordan de kan bidrage i vores komplekse samfund, hvor der er akut brug for at nytænke det eksisterende.

Læs artiklen og find episoderne her