Møbeldesigner og kunstner Anne Brandhøj er en af de ti danske udøvere på udstillingen Matter at Hand – Ten Artists in Denmark på det amerikanske galleri Hostler Burrows, der har afdelinger i New York og Los Angeles.

Som kunstner og designer bærer Anne Brandhøj træets kendetegn og karakteristika frem i sine værker. Dyrker dem og viser os, at træets imperfektioner er naturlig forskellighed i et materiale, der er lige så gammelt som … jordens oprindelse? Knaster, revner, harpikslommer, svampeangreb og farvenuancer fungerer som narrativer, der fortæller deres særlige, individuelle historie. Ved at dyrke uregelmæssighederne sender Brandhøj et signal om, at hendes værker er født, formet og proportioneret af og på naturens præmisser. At de er bæredygtige i form og indhold, i proces og resultat.

Som nyuddannet møbeldesigner havde Anne Brandhøj ikke lyst til at formgive nye, fejlfrie produkter, og under hendes afgangsprojekt på Designskolen fik hun mulighed for at tage i skoven og finde ud af, hvordan træerne egentlig blev til de planker, der normalt landede i værkstedet. I skoven sugede hun al den viden til sig, som de lokale skovhuggere ville dele med hende – og lærte siden selv at fælde træer. Træernes langsommelige cyklus fascinerede Brandhøj, der blev grebet af det magiske i at åbne en stamme og se, hvad der gemte sig under barken. Af spor og fortællinger.

I den ideelle verden tager det op mod 20 år at tørre en stamme, hvis man skal stresse træet mindst muligt. Brandhøj eksperimenterede med en hurtigere metode, der resulterede i, at træet ofte revnede. Revnerne blev et fokus. Et ’clash’ mellem det glatte, bearbejdede og måske olierede træ og de naturlige knaster eller revner, der både er taktile og uvante for det fleste at se på og røre ved.

Brandhøj mener, at man kun kan læse værkernes fulde historie ved at røre ved dem. Opleve med egne hænder, hvordan overfladernes stoflighed skifter. Hvordan ru bliver til glat og dine fingre automatisk stopper ved uregelmæssigheden for at undersøge den. Mærke dens uvante overflade og særlige tiltrækningskraft. Kontrasterne holder værkerne på plads. Skaber en spænding og en balance i værket, der derudover ofte står eller har en flade. Som et møbel-lignende objekt. Brandhøj siger selv, at hun arbejder mellem abstrakt kunst og funktionelt design, hvor hendes værker enten mimer eller har en funktion.

Brandhøj bruger oceaner af tid i værkstedet. Forinden har hun været i skoven og finde den helt rigtige træstub, der bliver fragtet hjem i Christianiacyklen, for Brandhøj vil have hænderne på alle led i processen. Også de tunge af dem. Det er en del af hendes dialog med materialet. Lige fra hun finder det i skoven til det ender som værk. Brandhøj arbejder altid i det våde træ, som hun formgiver, hvorefter værket sættes til tørre i op til 6-12 måneder. Hvis værket var rundt, da hun skabte det, er det nu ovalt eller noget helt andet efter tørring. Så går hun i dialog med materialet igen, for hun har efterhånden lært, at træet vil selv. Træ ånder og giver sig alt efter luftfugtighed og omstændigheder og er et vilkår, man er nødt til at overgive sig til.

Brandhøjs baggrund som møbeldesigner skinner igennem i denne superniche mellem det abstrakte og det konkrete og bygger bro mellem natur og kultur. For at udradere overfladiske objekter, der ikke relaterer sig til noget eller nogen. For at være i verden bør handle om at forbinde sig. Med mennesker og objekter – i begge tilfælde som relationer, der udvikler sig, bruges, slides og får skrammer undervejs.