Tekstilkunstner Astrid Krogh er en af de ti danske udøvere på udstillingen Matter at Hand – Ten Artists in Denmark på det amerikanske galleri Hostler Burrows, der har afdelinger i New York og Los Angeles.

Astrid Krogh er en fortolker. En kunstner, der ser verden gennem tekstile briller. Om hun formidler lysets kraft, universets galaktiske kompleksitet eller tangs æstetiske forgreninger. Uddannet som klassisk tekstildesigner er det altid den tekstile tilgang og tankegang, Krogh tager afsæt i. For alt kan i princippet udgøre det for materiale og Krogh er som sådan ikke bundet op på ét materiale, men forsøger at gengive det liv, som naturen skaber, gennem mønstre, fibre og strukturer. Igennem sin karriere har Krogh arbejdet med lys, mønstre og deres foranderlighed og forsøgt at afspejle naturens taktile omskiftelighed – i neon.

Det kan lyde kontradiktorisk, men er det ikke, for Kroghs store respekt for både naturen og sit fag gør, at hun skaber sin fortolkning på lag af viden og eksperimenter. Krogh trækker sine projekter ad ukendte stier, som når hun ’væver’ med neon eller optiske fibre, der var helt nyt, da hun begav sig i kast med det. Det digitale er igennem tiden blevet en del af hendes signatur, men aldrig uden at have den tekstile baggrund med. Mønstre og deres gentagelse, der forskyder sig en kende, har sammen med lyset været et gennemgående tema i hendes arbejde. Som når store digitale vægpaneler med grafiske blomster forandrer farve med samme interval som lyset gør henover et døgn. Eller når Mælkevejen forsøges afspejlet som et mønster i optiske fibre, vi kan forstå og forholde os til som et værk på væggen.

Astrid Krogh forsøger hele tiden at blive klogere, så hun kan formidle sin viden videre til andre qua sit fag, så også vi undres. Stopper op. Og åbner sanser og øjne en lille smule mere for naturens skønhed og kraft. De sidste to år har Krogh været optaget af universets galakser. Af at formidle de mønstre, som planeter og de sorte huller udgør. Så meget, at hun tog kontakt til Dr. Margaret Geller fra Smithsonian Astrophysical Observatory på Harvard i USA, der har kortlagt dele af universet, så man kan se og forstå strukturerne bag det. I deres mail-korrespondance oplevede Krogh et frugtbart og smittende fællesskab mellem videnskaben og kunsten, og dialogen med Dr. Geller åbnede op for en ny måde at arbejde og forstå verden på.

Kroghs seneste projekter handler imidlertid om at kigge ned i stedet for op. At dykke ned under havoverfladen og opdage den mindst lige så forgrenede verden af tang og planter, der lever her. I mønstre og sammenhænge, som de færreste er opmærksomme på. Tangplanter og deres forgreninger er lige så komplekse som galaksernes og tæt på at mime dem med lige dele diversitet og regularitet. Krogh forsøger at finde regulariteten for så at bryde den. Finde gentagelsen, der netop forskyder sig det nøk, så den aldrig er helt ens. Den lille forgrening, der ikke er den samme som den forrige, men ligner. Kroghs eksperimenter er med til at udvide hendes egen forståelsesramme og hun er fascineret af at få åbnet verdener, som hun ikke kendte til. For så kan hun gå i gang med at udforske og lære. Forstå og omsætte. Formidle og fortolke. I kunstneriske tekstile greb.