SAMTALE: Billedkunstner Marianne Thygesen

Billedkunstner Marianne Thygesen er aktuel på hele tre udstillinger i maj og juni. To i Danmark og en i England. Alle tre viser hendes kollageværker i pap, der er både relieffer og malede historier i et og samme greb. Thygesens materialeskift fra papir til pap har sammen med drømmen om at arbejde i Paris givet hendes virke et ekstra gear, som hun nyder med udsigt over tagene i den franske hovedstad.

Marianne Thygesen tikker ind på min radar på kunstmessen ArtForum i København i 2013, hvor jeg bliver tryllebundet af hendes myriadesprudlende papirarbejder med gouache. Nogle af dem er så mættede i farverne, at jeg kunne spise dem. Hendes motiver har noget velkendt over sig, men er alligevel sært dragende. Jeg endte med at købe et værk, der var lige modsat; let og sfærisk. Motivet stadig af den labyrintiske, grundplansagtige slags – som mindelser om et hus med etager, der boede flere familier på. Eller det var i hvert fald sådan, jeg læste det. Stregerne var derimod helt sirlige, nærmest spæde – og farverne ja, røde, grønne og sorte i charmerende og let krøllede konstellationer.

Kontrasterne mellem de fede penselstrøg og de sirlige, omhyggelige tusch-tegninger kombineret med genkendelige motiver, som alligevel befinder sig i atypiske kompositioner med hinanden, er nogle af Marianne Thygesens karakteristiske greb. Som om hendes blik på verden ER i dialogbaseret omgang med hinanden – til evig og fornyet diskussion. Som om tingene ikke er faste, men bevægelige, fleksible elementer, der i pragmatismens ånd flytter sig derhen, hvor de giver mest mening.

Marianne Thygesen er egentlig uddannet arkitekt, men har de sidste tyve år arbejdet fuld tid som billedkunstner. Mestendels i papir og gouache, men de sidste fire år i  pap. Et nyt materiale for billedkunstneren, der har fundet et nyt niveau i sit arbejde. Som om pappet ubevidst bygger bro mellem arkitekten og kunstneren. For pap kan man bygge med. Rive af og på. Lime og klippe. Samle til kollager eller relieffer, der med en tredimensionalitet, kan noget markant andet end den todimensionelle flade, som papiret udgør.

Paris er et andet markant og nyt element i Marianne Thygesens virke. For kunstneren har altid haft en drøm om at bo og arbejde i Paris. Og for to et halvt år siden gik det op for hende, at tiden er NU. No time like the present, for nu at sige det på engelsk. Som drømt, så gjort, og i dag arbejder Thygesen halvdelen af året fra sin atelierlejlighed i den franske metropol.

I Paris har Thygesen fundet en ny ro og fordybelse i sin praksis. Måske fordi springets mod og erfaringens klare blik har givet hende en anden akt, og der ikke er et sekund at spilde. Måske fordi en hverdag som udøvende kunstner uden bindende kanter og sociale aftaler lader hende bo i det arbejdsflow, hun lander i i det syvende arrondissement.

Det hedder sig, at man skal investere for at få noget igen. I tilfældet Marianne Thygesen og drømmen om at arbejde i Paris, er gevinsten, at det har smittet så positivt af på hendes arbejde, at hun oplever fornyet interesse og øget salg. Se det er en inspiration at give videre…

Hvorfor interesserer de antikke kulturer dig så meget?

Ældre kunst som middelalderkunst, mayakulturen og ældre islamisk kunst fascinerer mig i deres fantasirigdom, monumentalitet og i deres farver og mønstre. Deres vitalitet og sanselighed er betagende. Jeg elsker, når kunst udstråler kraft og opløfter sjælen, og det er det, jeg selv ønsker at udtrykke i min kunst.

Den håndværksmæssige kunnen er også beundringsværdig, og den er netop skabt i hånden af et menneske. Det kan mærkes. Jeg nyder selv lyden af pennen og penslen på materialet og det fysiske arbejde med at overmande værket. At kravle rundt på gulvet og male og skære i pappet og vende og dreje det. Strømmen kan gå, og verden kan gå i stå, uden at du opdager det. Man kan måske sige, at det er primitiv kunst, jeg laver.

Hvordan vil du beskrive din motivverden?

Min motivverden har bevæget sig fra bymæssige strukturer til botaniske strukturer. I år besøgte jeg et uberørt tropisk regnskovsområde på Martinique, og det var var en helt vild opløftende oplevelse at se store smukke 300 år gamle træer bevokset med utallige forskellige mindre planter på grene og stammer, befolket med firben, insekter og fugle.

Et ægte naturens paradis, hvor dyr og planter lever i symbiose. Det satte mange tanker igang om Europas hårdt opdyrkede jord og vores syn på naturen, som en ressource og konsekvenserne deraf. 

Hvorfor er du ofte optaget af de rumlige strukturer? Har det noget med din baggrund som arkitekt at gøre?

Oprindelig ønskede jeg at starte på Det Kongelige Akademis billedkunstskole, men jeg havde ikke materiale til at ansøge, og begyndte derfor på Arkitektskolen med tanke om at søge om overflytning senere.

Studiet greb mig, og jeg tog afgang fra Arkitektskolen sideløbende med, at jeg tegnede og malede. Jeg troede nok ikke rigtig på en karriere som kunstner og arbejdede i mange år i auktionshuset Kunsthallen. Da det blev solgt i 2004 tog jeg springet til at arbejde fuldtid som kunstner.

Et par år forinden var jeg kommet i stald hos et galleri. Med kunst, som med så meget andet, gælder det om at være flittig og fokuseret, og i årene som fuldtidskunstner har jeg gennemgået en markant udvikling.

Dit “nye” liv mellem København og Paris – hvad har der betydet for dig kunstnerisk og personligt?

I 2021 lejede jeg sammen med min mand et atelier i Paris, som også fungerer som bolig. På 34kvm både bor og arbejder vi oppe i lyset med udsigt over byens tage. Her har jeg oplevet at kunne koncentrere mig og fokusere og nå ned i dybere lag væk fra hverdagens forskellige gøremål i København.

De mange museer og udstillinger, som Paris byder på, har også været en stor inspiration, og det kan mærkes at Frankrig er et land, som vægter kunst og kultur højt- det er en vigtig del af livet! Paris giver mig god fornyet energi-også til at interessere mig for franske forhold, lære sproget og finde mig tilrette i et andet land. Jeg må sige, at jeg befinder mig godt i mit evighedsprojekt, som arbejdet  med kunsten er, og jeg nyder friheden og den evige reflekterende søgen.

Hvad betyder materialet for dig? Papir, pap og dine farver, gouache og akryl?

Pap har en god farve og tekstur og er et bæredygtigt spildprodukt, som ikke optaget megen plads. Skralderummet i Paris forsyner mig rigeligt med materiale. Tyndt pap, tykt pap, påtrykt typografi, huller og nuancer af okker. Et råt materiale som i sig selv også giver en frihed.

Gouache er meget smukke forfinede farver, som jeg anvender til mindre værker på papir, men det rå pap bemaler jeg med akrylfarver. Jeg har fundet frem til akrylfarver, som har gouachens matte, tætte udtryk. Alle stumper og afklip gemmes som et både form-og farvekatalog til nye værker.