SAMTALE: Maria Bruun

Maria Bruun er møbeldesigner og kunstner. En af dem, der insisterer på at skubbe til konventionerne for, hvad et møbel er og kan være og hvordan kunst og design kan smelte sammen i feltet. Den ambition bragte hende for nylig til DESIGN MIAMI BASEL, hvor hun promoverede sine kunstneriske møbelværker for et internationalt publikum.

Maria Bruun er uddannet møbeldesigner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi – Arkitektur, Design, Konservering i København og har som sådan fået en klassisk uddannelse i traditionelle færdigheder. Men der er intet traditionelt ved Maria Bruun, der kort efter sin afgang skabte en serie atypiske spejle, som Paustian lynsnapt satte i produktion. Så var hun ligesom i gang. Sideløbende med sin egen praksis, som Bruun efterhånden har defineret i tale og handling med adskillige projekter indenfor møbel, interiør og udstillinger i krydsfeltet mellem den kunstneriske, skulpturelle praksis og kommercielt design, har hun også etableret duoen MBADV sammen med arkitekt Anne Dorthe Vester.

Som individuel designer og kunstner har Bruun altid stillet spørgsmålstegn ved forventninger, formsprog, æstetik og materialer. Troet på den subtile og potente balance mellem det kommercielle og det kunstneriske, for det er her, mellem det konventionelle og sikre, at nyt må kile sig ind og udfordre vaner, rutiner og det vi tager for givet. Enten fordi vi er født ind i eller opdraget til det i en stærk designkultur eller fordi det er blevet en norm, vi antager er sand?

Spørgsmålet er måske i virkeligheden, om det behøver at være sådan? For selvom Maria Bruun insisterer på at skubbe til sit fag, slutter hun sig også til den anerkendte danske designtradition med oprigtig respekt for de klassiske møbler i originale materialer. Det er herfra, at hun bygger videre ud fra en alternativ tilgang til sit fag i tæt dialog med dygtige håndværkere. Herfra hun søger at omdefinere den gode smag, udvikle nye funktionaliteter og formgive anderledes historier.

Hvordan var det at deltage på DESIGN MIAMI BASEL?
Var messedeltagelsen en del af din internationale satsning?

I september 2021 kulminerede tre års intensivt arbejde med en solopræsentation af møbeludstillingen ’Reflected Surroundings’ på den internationale møbel- og kunstmesse DESIGN MIAMI BASEL l i Basel. Jeg havde længe haft et ønske om at præsentere kontemporær dansk møbelkunst for et internationalt publikum, og vise mine tanker og visioner for, hvad fremtiden for dansk møbeldesign kan byde på.

Det var et meget bevidst valg at fokusere på en af de mest prestigefulde og ambitiøse platforme i verden for at positionere mit arbejde blandt en snæver gruppe af internationale samlere og high-end gallerier. Men det var naturligvis også en mulighed for mig som formgiver og stemme på den danske designscene at målrette en kræftpræstation og afsøge et nyt marked, som kan være en potentiel levevej for en møbeldesigner anno 2022. I kombinationen imellem de kommercielle samarbejder med royalty-aftaler og ’editions’ af ’collectible objects’ findes der måske en bæredygtig økonomisk model for formgivere.

Projektet var muliggjort igennem Statens Kunstfonds pulje, Den unge kunstneriske elite, som jeg modtog i 2018. Med Kunstfondens blåstempling og økonomi i ryggen var det muligt at rejse yderligere økonomi til at iværksætte værkproduktion, mentorforløb, internationalt netværk og kommunikation med stor støtte fra en række danske aktører, som forstod min vision. For selvom projektet primært har været løftet af mine egne ambitioner, har jeg også oplevet uvurderlig support fra danske samarbejdspartnere og producenter – blandt andre Copenhagen Design Agency.

Hvad lærte du af at præsentere og sælge dine værker selv?

Det har været en utrolig lærerig proces. På godt og ondt. Jeg lærte, at det kan være en svær øvelse at håndtere det praktiske forløb samtidig med at man som kunstnerisk udøver er i den kreative proces. Det var et ambitiøst greb at udvikle en serie bestående af seks nye møbler i forskellige materialer, der alle skule udvikles fra den spæde idé til et modnet produkt. Uden det kunstneriske fundament er der i sidste ende ikke et projekt, så derfor var det vigtigt hele tiden at udvikle en kollektion og finde hvert enkelt objekts fulde potentiale samtidig med, at jeg måtte zoome ud og bevare overblikket over udstillingens samlede udtryk og koncept. Den logistiske og økonomiske koordinering af messedeltagelsen var endnu en lavpraktisk dimension som gallerier eller producenter oftest tager sig af. Denne gang stod jeg med opgaven selv og måtte erkende, at man langt fra kan forudse alle de udfordringer, man stilles overfor, men må finde kompromisser og løse dem, som de opstår.

Ambitionen var at skabe en udstilling til messen, som handlede om fordybelse – ‘Reflected Surroundings’ – hvor publikum knyttes til de designede objekter og mødes af kærlig formgivning, veludført håndværk og en palet af nøje udvalgte materialer. Jeg ønskede at cementere vigtigheden af de ting, vi omgiver os med. Et mikrokosmos af hverdagens scenografi, som rejser spørgsmålene: Hvem er du i rummet? Hvem er du i forhold til dine møbler? Hvilken mening har formen for din krop, materialerne for din hånd, tyngden for dit sind og sammenhængen for din forståelse af dig selv? Hvordan indgår du i helheden?

Jeg skabte en totaloplevelse, hvor beskueren ikke bare oplever møblerne som udstillede elementer. Jeg iscenesatte rummet som en æstetisk helhed, hvor der skabtes en forbindelse mellem rum, møbel, krop og tanke – et rum, hvor jeg hele tiden forsøgte at balancere det ‘lette og svævende’ med det stærkt funderede. Et bevidst greb var at vende tilbage til spejlet som rumskabende element. De mørke spejle i massiv valnød fremstår på en og samme tid stolte og stoiske som søjler eller paneler i rummet – som ankerpunkter, der føjede sig naturligt til rummets eksisterende arkitektur. Den grålige tonede spejlflade spejlede blødt omgivelserne – som en venlig gestus over for beskueren – heraf titlen ‘Reflected Surroundings’. Det ligger dog underforstået, at refleksionen ikke kun foregår på et konkret niveau i spejlfladerne, men at refleksion også opmuntres hos den enkelte.

Det internationale blik på dansk design og kunsthåndværk.
Hvordan oplevede du det og hvilke tanker satte det i gang?

På mange måder er det altid en øjenåbner at præsentere dansk design internationalt. Man fornemmer på de internationale gallerister og samlere, at dansk design og kunsthåndværk har en helt særlig status. Personligt oplever jeg det ved, at mine værker og min tilgang til design bliver mødt med nysgerrighed og forståelse qua deres historiske ophav. Herhjemme er vi alle en del af den samme designkultur og derfor fremstår fortællingen om dansk design måske banal eller indforstået og mange gange unødvendig. På det internationale marked perspektiveres det vi kan i et større historisk perspektiv, og er et kvalitetsstempel, der gør det nemmere og mere sikkert at investere i nutidigt dansk design og kunsthåndværk. Jeg oplever på samme tid, at man er meget interesseret i at se, hvad dansk design skal stå for i fremtiden. De modernistiske klassikere er for den sikre køberskare, mens samlerne kigger efter den næste generation af dansk design.

DESIGN MIAMI BASEL balancerede på fineste vis mellem historisk og samtidigt design, og i 2021 var der en flot repræsentation af den samtidige danske scene i form af mit eget bidrag og etablerede gallerier som Etage Projects og Galleri Maria Wettergren. Det er ambitiøst og stærkt, at vi i Danmark går forrest og har så stor kunstnerisk gennemslagskraft, der tegner fremtiden for dansk design, nationalt og internationalt.

Hvad er dit næste bedste skridt herfra?

Mine næste skridt er i endnu højere grad at styrke min position internationalt, som nationalt. For mig er dét at skabe godt og meningsfuldt design et livslangt projekt. Derfor er det også okay, at ting tager tid. Jeg vil fortsat fokusere på at placere mig strategisk mellem det kunstneriske og det kommercielle. Jeg tror på, at hvis jeg som designer og formgiver er fri til at drive en kunstnerisk praksis, vil jeg også skabe bedre og blivende kommercielle produkter.