Glaskunstner Stine Bidstrup er en af de ti danske udøvere på udstillingen Matter at Hand – Ten Artists in Denmark på det amerikanske galleri Hostler Burrows, der har afdelinger i New York og Los Angeles.

Glaskunstner Stine Bidstrups værker handler om at se. Om at se flere ting på en gang uden at se det hele. At se overflader, der reflekterer. At se igennem materialet. At se mønstre, kanter og kontraster mellem mat og glat, ru og blød, transparent og opal. At se spejlinger, rumlighed og dybde i forskellige vinklinger alt efter, hvor man står. At se mange mulige former i én form og opleve referencer til kunsthistorien for at danne sig sit eget blik.

Bidstrups farverige værker placerer sig mellem fortid og fremtid. Inspireret af historiske stilperioder og skabt ved hjælp af traditionelle teknikker i et klassisk materiale er de old school. Men i hænderne på Bidstrup, der sampler flere teknikker og sætter den tekniske barre så højt som muligt, dekonstruerer hun det traditionelle håndværk ved at blæse glasset i en støbeform. Den karakteristiske organiske glasbobbel på piben, som vi kender den, bliver til manieret form, udtænkt og designet af Bidstrup, og opstår som noget nyt og ’very cool’. Hybrider, der dog altid er skabt for at understrege glassets enestående karakteristika.

Bidstrup ’merger’ urgamle teknikker og metoder med en stærk konceptuel forståelse i et nutidigt greb. Hendes værker er dybt komplekse at lave, fordi de bliver blæst i en støbeform, som hun møjsommeligt har bygget op af 10-15 forskellige dele i voks, der smeltes sammen og støbes rundt om. Herefter smeltes voksen af og glasset blæses direkte ned i støbeformen – uden at hun kan se, hvad der foregår. Det er intenst og hårdt arbejde, der kræver tre erfarne håndværkere for at lykkes. Glas er ikke et materiale, du kan manipulere med efter det er støbt eller blæst. Du får kun én chance. Det er hårde odds eller disciplinerede vilkår alt efter øjnene, der ser.

Men Stine Bidstrup ’wouldn’t have it any other way’. For det store forarbejde med at lave støbeformene, designe de digitale mønstre, der smeltes ind i glasset, den højintense blæseproces foran ovnen og det efterfølgende minutiøse rense- og slibearbejde er altsammen det, der gør arbejdet med glas vidunderligt og uforudsigeligt. For selvom hun var fascineret af materialet allerede som teenager og har haft det i hænderne i over tyve år, er der stadig ting, hun kan blive ved med at udfordre. Lære. Og se.

Glas er et uforligneligt materiale ifølge Bidstrup, der udover at være uddannet i Danmark og USA, også har en akademisk bachelorgrad i kunsthistorie. Og netop forankringen i kunsthistorien er et andet vitalt parameter for Bidstrup, der har en forkærlighed for det 20. århundredes nytænkende kubister og avantgarde-arkitekter. For selvom Bidstrups værker har en futuristisk sci-fi-aura over sig, er de mundblæst og bearbejdet i hånden. Det er det, der er så fascinerende ved dem. At de ligner noget, der er blevet kodet på en computer, selvom de har taget flere uger at skabe, fordi de mange led i processen er formgivet i hånden på værkstedet. Som mini-arkitektur fra en Superman film, selvom de er læsbare glasskulpturer kombineret af utallige referencer, der ikke kan afkodes i et hug. Som old school i Bidstrup’s new cool school.