Udstillingsarkitektens Balancegang

af | 7. dec, 2021 | Design

70% Less på Det Kongelige Akademi. Udstillingsdesign: Susanne Jøker Johnsen. Foto: Karina Tengberg

Faktabox:

”Natur. Spor & Spejlinger”
CLAY – indtil 13. marts, 2022
www.claymuseum.dk

”70% Less CO2”
Det Kongelige Akademi, Arkitektur, Design, Konservering
Indtil 4. februar, 2022
www.kglakademi.dk

”Tid, Takt & Tone”, Snedkernes Efterårsudstilling 2021
Sophienholm – indtil 3. januar, 2022
www.Se-design.dk

Hvordan skaber man en ramme, der understøtter en udstillings budskab og markerer sig visuelt, men ikke overdøver de udstillede genstande? Den linedans fortæller de tre udstillingsarkitekter Tina Midtgaard, Susanne Jøker Johnsen og Sara Martinsen om – alle aktuelle på hhv. CLAY, Det Kongelige Akademi og Sophienholm.

At få øje på udstillingsarkitektur svarer lidt til at hæve blikket, når man går rundt i en ny by, tænker jeg. Hvor man afkoder bygningers facader, farver og måder at ordne sig på, mens man går rundt, fordi det giver et andet perspektiv og en anderledes fornemmelse af byen. Hvor man ser og forstår mere, hvis man løfter blikket og ser elementer ’oppe’, der er med til at skabe sammenhæng og måske struktur i det, man befinder sig i ’nede’. At være udstillingsarkitekt kan være en udfordrende balancegang. Man er både bag scenen og på scenen. Man har både ansvaret for at samle de udstillede genstande til et hele og sætte fokus på de individuelle genstande. Ansvaret for at understrege udstillingens ærinde og skabe en signatur, så publikum forstår, at der ligger bevidste valg og greb bagved den udstilling, de går rundt i? I måden værkerne er grupperet på. I måden farver og podier er brugt på. I de konstruerede forløb eller noget helt tredje? Ja, hvordan balancerer man egentlig form og indhold i sådan en opgave?

På CLAY i Middelfart har Tina Midtgaard været udstillingsarkitekt på ”Natur, Spor & Spejlinger”, der viser naturfortolkninger i ler af keramikerne Malene Hartmann Rasmussen, Manuel Canu og Marianne Nielsen. De tre kunstnere har taget afsæt i keramiske værker fra museets Skønvirkesamling for at vise, hvordan samtidskunsten reflekterer natursynet i dag. Udstillingsarkitekt Tina Midtgaard er uddannet fra Det Kongelige Danske Akademi, Arkitektskolen i 1993, og arbejder som uafhængig projektleder med design, kunsthåndværk og kunst. Hun er jævnligt arkitekt og kurator på udstillinger og rumlige projekter, ligesom hun skriver artikler og underviser i arkitektur og design. Tina Midtgaard har designet mange udstillinger i og udenfor Danmark og initierede og udførte selv udstillingen ”Ultimate Impact” i Rundetaarn i 2017, der havde over 100.000 besøgende. Senest har hun været udstillingsarkitekt på ”Atrium. Den Levende Krukke” på CLAY 2018-19, ”Design by Paper” på Papirmuseet i Nordjylland, ligesom hun samarbejdede med Designskolen Kolding om deres Afgangsudstilling i 2018 og deres interaktive udstilling ”The Play” under Milan Design Week i 2018.

Natur. Spor & Spejlinger på CLAY. Udstillingsarkitekt Tina Midtgaard. Foto: ®Sylvain Deleu

Konkret og metaforisk sammenhæng

Inden arbejdet med Natur, Spor & Spejlinger” for alvor gik i gang, havde Tina Midtgaard flere samtaler med museet om tematik, de tre udøvere og deres forskellighed og rummets arkitektur på CLAY.

”Det kuratoriske udgangspunkt tematiserer og fortolker naturens væsen og betydning for os alle. Med udgangspunkt i to af Skønvirkeperiodens væsentligste keramikere, Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrone, har de deltagende kunstnere med hver deres unikke temperament reflekteret over det stedsspecifikke, stedets ånd, naturens fænomener og mysterier. Kunstnerne Marianne Nielsen, Manuel Canu og Malene Hartmann Rasmussen, afspejler alle en tidsånd, der i høj grad var til stede i den periode, hvor skønvirkeværkerne blev skabt.

Som arkitekt har jeg taget mig den frihed i min research at fordybe mig i nogle internationale strømninger, som også Skønvirketiden var en del af. Derfor har jeg kigget meget på den skønne tid, La Belle Époque, hvor bl.a. Skønvirke, Art Nouveau, Jugend og Arts and Crafts bevægelsen vidnede om en tid fyldt med optimisme, fremgang og skønhed. La Belle Époque var en tid, som frembragte helt nye måder at anskue og skabe kunst, teater og litteratur på. Jeg har ønsket at tilføre helhedsoplevelsen helhedsoplevelsen af udstillingen noget af den optimisme, skabertrang, modernitet og surrealistiske avantgardestemning, som var til stede i den tid, hvor skønvirkeværkerne blev skabt. Samtidig var det væsentligt, at udstillingen reflekterede, at det kradsede lidt i overfladen i samfundet. At mørke skyer trak sig sammen over Europa, og at der var stærke eksistentialistiske og destruktive kræfter på spil.

Natur. Spor & Spejlinger på CLAY. Udstillingsarkitekt Tina Midtgaard. Foto: ®Sylvain Deleu

Spejling er et centralt ord i udstillingen og et ord, der dukkede op i starten af vores samarbejde som en refleksion over museets kuratoriske intention om de tre kunstneres dialog med skønvirkeværkerne, hvilket ledte os på sporet af begrebet og fænomenet spejlinger både som et fysisk element i udstillingen og en filosofisk dimension. Dette er et eksempel på, hvor vigtigt det er for mig at blive inddraget så tidligt som muligt, så vi alle, både museum, kunstnere og arkitekt, får mulighed for at påvirke forskellige kuratoriske og arkitektoniske fikspunkter. Designprocessen i denne udstilling har varet over et år. Det er ganske lang tid, men det er en meget stor fordel for sammenhængskraften.

Ved alle udstillingsopgaver er der en række parametre, som jeg skal forholde mig til: Hvilke tematiske og æstetiske fundamenter står de enkelte kunstnere på? Hvad udstråler værkernes fysik og tekstur? Hvad er museets kuratoriske intention og ambition? Hvad er budgettet? Jeg skal afklare museets interne kapacitet i forhold til udstillingsopbygningen og hyre de bedst egnede til at udføre resten. Alle disse faktorer skal bringes i sammenhæng, og min opgave er at koreografere alle, både fysiske og tematiske elementer til et samlet hele indenfor budgettets ramme. Og i processen også definere min egen rolle. Det er til evig diskussion, hvor meget udstillingsarkitektens tilstedeværelse skal fylde i en udstilling. Udstillingsdesign må aldrig råbe højere end de udstillede værker, og det er en hårfin balance både at få det bedste frem i værkerne, ikke at fylde for meget, men samtidig skabe et godt flow og et stærkt visuelt statement. I denne udstilling syntes jeg, balancen er lykkedes ret godt. Der er både en overordnet sammenhængende fortælling, men også tre helt forskellige tilgange til den enkelte kunstners motivverden.

Den sammenhængende fortælling, der skal forstås som grundstrukturen, følger en formalistisk stramhed på samme måde som den barokke have. Når man fordyber sig i de intime rum, som den barokke have skaber, oplever man et sansebombardement af former, farver og udtryk, som står i kontrast til den formelle struktur. Det er nøjagtig denne overdådige og frodige oplevelse, jeg har ønsket at skabe, de keramiske værker er simpelthen planterne, blomsterne, naturens pragt, alt det levende i den formelt anlagte have. Derudover har jeg arbejdet med konceptet om at skabe en collage af spejlinger, som først og fremmest etablerer en kontakt imellem kunstnerne og skønvirkeværkerne, og som også inddrager udstillingens gæster, så deres spejlbillede bliver en del af udstillingen, og der opstår en slags sameksistens mellem værker, arkitektur og beskuer.

At designe en udstilling er som at skabe en kulisse, et tableau, hvor en række aktører kan udfylde og spille deres rolle. I denne udstilling er det både de udstillende kunstnere, skaberne af skønvirkeværkerne Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrone og udstillingens gæster, som er aktørerne”.

Natur. Spor & Spejlinger på CLAY. Udstillingsarkitekt Tina Midtgaard. Foto: ®Sylvain Deleu

Dualiteten mellem formgiver og udstillingsleder

På Det Kongelige Akademi, Arkitektur, Design og Konservering på Holmen i København arbejder Susanne Jøker som udstillingsleder, hvor hun har ansvaret for Akademiets afgangsudstillinger, særudstillinger og alle de andre udstillinger, der skyder sig ind imellem. Derudover er Susanne Jøker ansvarlig for biennalen European Ceramic/Glass Context, der afholdes hvert andet år på Bornholm med hhv. keramik eller glas i centrum. Som praktiserende glaskunstner har Jøker både formgiverens forståelse for sanselighed og behov individuel præsentation og udstillingslederens eksterne blik for sammenhæng og helhed. En dualitet, hun bruger aktivt, når hun skal favne en hel årgang på op til 300 arkitekt-, konservator- og designstuderende, koordinere og iscenesætte 62 forskellige kunstnere fra godt 30 europæiske lande under biennalerne på Bornholm, eller udstille studieprojekter og Akademiets seneste forskning under et givent tema.

På spørgsmålet om, Susanne Jøker aktivt og bevidst bruger sit dobbelte blik som udøvende glaskunstner og udstillingsdesigner, svarer hun:

”Min oprindelige faglighed ligger i glasset. Det er her, jeg har min dybe faglighed som udøvende kunsthåndværker og mesterlært glasmager. Som kunsthåndværker interesserer jeg mig for at udfordre materialets iboende muligheder og formgivning. At få det bedste ud af materialet inden for en given ramme, form og idé. Det samme gælder i mit arbejde med at skabe udstillinger. Alle udstillinger har deres egen præmis og min opgave som kurator er at folde denne præmis ud på bedste vis for både deltagerne og publikum. Når vi planlægger de store særudstillinger i Meldahls Smedje på Det Kongelige Akademi, vælges udstillingstemaet ud fra dagsaktuelle samfundsproblematikker, der viser hvordan Akademiets tre fagligheder, arkitektur, design og konservering, kan være med til at skabe løsninger på samfundsrelevante problemstillinger. Særudstillingen, som vi viser netop nu, 70% Less Co2 – omstilling til en levedygtig tidsalder, gør netop det ved at vise forskere og studerendes bud på løsninger, materialeeksperimenter, grundforskning og ressourceoptimering, der kan reducere udledningen af CO2. Som uddannelses- og forskningsinstitution skal vi bidrage til at skabe samfundsrelevante udstillinger, der kan vise nye veje for fremtiden.

Udstillingen er kurateret som et ’open call’, hvor studerende, forskere og undervisere på Akademiet blev inviteret til at byde ind med forslag ud fra spørgsmålet: Hvad kan vi gøre lige nu? Hvad kan vi gøre om ti år? Og hvordan ser verden ud om 30 år, når vi har implementeret alle løsningerne og den grønne omstilling er en realitet? Ud ad de mange forslag, blev der udvalgt 31 projekter, der fra et bredt perspektiv giver deres bud på, hvordan vi opnår CO2-reduktion gennem arkitektur og design. Projekterne strækker sig fra Danmark til Sydamerika og det afrikanske kontinent. De viser, hvordan vi kan omlægge vores måde at producere, skabe, forbruge og leve sammen på, og hvordan vi gennem design og arkitektur kan skabe levedygtige økologiske systemer og samfund til fremtiden. Selve udstillingen er således et produkt af en lang proces, hvor mange forskellige mennesker og fagligheder har været involverede udover selve udstillingens deltagere.

EUROPEAN GLASS CONTEXT 2021 på Bornholms Kunstmuseum. Udstillingsdesign og ophængning Susanne Jøker Johnsen i samarbejde med Tine Nygaard. Foto: Karina Tengberg

At kuratere og kommunikere

Min fornemste opgave er at kommunikere det, der skal udstilles. At skabe en rolig og smuk ramme, hvor projekter med forskellig fokus kan folde sig ud. Både arkitekter, designere og kunsthåndværkere laver fysiske objekter, modeller og visuelt materiale, hvor der er taget stilling til form, materialitet og kommunikation. Der er derfor mange elementer, der skal fungere sammen, og gennem hele processen samarbejder jeg tæt med forskellige fagligheder omkring udviklingen af udstillingsdesignet – kollegaer, studerende, vores kommunikationsafdeling, grafikere og ikke mindst de faglige miljøer omkring tema, indhold og form. Opgaven med at kuratere og installere en udstilling starter som oftest mindst et år i forvejen, hvor selve udstillingen bliver et fysisk monument på mange måneders forberedelse. I mit arbejde som udstillingsleder på Akademiet arbejder jeg tæt sammen med Akademiets udstillingsudvalg, som beslutter, hvilke udstillinger, vi skal vise. Det er herefter min opgave at gennemføre og kuratere dem.

Kurateringen af dette års glasbiennale, European Glass Context 2021, der fordeler sig over to udstillingssteder på Bornholm, er båret frem af fire underliggende temaer, der bl.a. tager udgangspunkt i et fagligt fokus på kunsthåndværket, hvor materiale, teknik, form og idé viser nye veje for fortolkningen og opfattelsen af glaskunst. Andre tematikker var globale med særlig vægt på politik, klimakrise, bæredygtighed og FN’s verdensmål. Biennalens to hovedudstillinger blev sammensat af en europæisk kuratorgruppe samt et ’open call’, hvor alle, der arbejder med glas i Europa, kan søge. De fire tematiske spor krydser hinanden i de to hovedudstillinger, der fordeler sig på Bornholms Kunstmuseum i Rø og Grønbechs Gård i Hasle. Udstillingerne er netop taget ned, og alle værkerne sendt retur til kunstnerne rundt om i Europa. Som så meget andet i 2020 var vi tvunget til at udsætte biennalen et år pga. Corona, men som noget nyt havde vi hele finansieringen på plads og et helt år ekstra til at planlægge. Der lå dog også en stor bekymring for, hvorvidt biennalen ville kunne forløse sit internationale potentiale i en tid, hvor mobilitet på tværs af landegrænser og restriktioner var begrænset og lukket ned i flere tilfælde. Biennalen handler jo netop om at mødes og udveksle over en særlig faglighed, men den bekymring blev heldigvis gjort til skamme, da Danmark pludselig åbnede sine grænser og kunstnerne fra hele Europa kom rejsende til Bornholm tilbage i september 2021.

70% Less på Det Kongelige Akademi. Udstillingsdesign: Susanne Jøker Johnsen. Foto: Karina Tengberg

Lockdowns kreative følgevirkning

En interessant kreativ følgevirkning af Corona var de digitale formater, som vi også har inddraget i arbejdet med dette års glasbiennale. Zoom-møder blev et vilkår på tværs af landegrænser og tidszoner, og vores katalog, blev løftet et niveau op i og med at vi integrerede ’Augmented Reality’ som et ekstra lag af viden og kommunikation. Jeg ønskede at skabe et digitalt format, der ikke bare var endnu en digital konference, som vi alle var ret matte på. Sammen med det amerikanske app-udviklingsfirma anartcompany.com og det grafiske bureau waaitt.dk udviklede vi et hybridt katalog, der udover at være et regulært trykt udstillingskatalog, også er en mindre filmfestival med 62 små, individuelle filmiske kunstnerportrætter og en digital AR-adgang til udstillingerne. Tanken var, at kunne du ikke rejse til Bornholm og se udstillingerne, kunne udstillingerne komme til dig i digital form. Hold blot din telefon henover et markeret billede i kataloget, så starter en lille film, hvor en af kunstnerne fortæller om sit arbejde. Fusionen af det analoge og det digitale skabte et tredje sted, hvor det bedste fra begge verdener udnyttes. Det er enormt spændende og har helt sikkert skabt nye perspektiver for mit fremtidige arbejde med at kuratere og designe udstillinger”, fortæller Susanne Jøker.

Snedkernes Efterårsudstilling på Sophienholm. Udstillingsdesign og foto: Sara Martinsen. 

Snedkernes Efterårsudstilling på Sophienholm. Udstillingsdesign og foto: Sara Martinsen. 

Cirkulerbart og diskret

På Sophienholm udstiller Snedkernes Efterårsudstilling sit 40-årige jubilæum, og i min anmeldelse af udstillingen i Weekendavisen plæderer jeg for lidt mere larm og festivitas – i værker og i udstillingsarkitektur, når foreningen nu fylder rundt. Udstillingsarkitekt for Snedkernes Efterårsudstilling 2021, Sara Martinsen, har bevidst grebet hendes arbejde an med en diskret og bæredygtige dagsorden i stedet for fest og farver – både på det konkrete plan og i overført betydning. Sara er uddannet møbeldesigner fra Danmarks Designskole i 2006 og har både været en del af designtrioen Furnid, ansat som designer og arkitekt for flere større virksomheder og været tegnestuechef hos Søren Rose Studio. De sidste par år har hun arbejdet som selvstændig designer med fokus på bæredygtige materialer, som hun for nylig lavede udstillingen ”Phytophillia” om. Hun har desuden tegnet og bygget sit eget hus i Asserbo sammen med sin mand, der er blevet et Instagram-hit under navnet Barnhouse Cabin, og så skaber hun værker med afsæt i bæredygtige materialer, der har været udstillet flere steder i ind- og udland.

Sara Martinsen fortæller:

”Det er helt med vilje at iscenesættelsen af Snedkernes Efterårsudstilling 2021 er rolig og mangler fest. Jeg har valgt et subtilt greb på udstillingen, da der er voldsom stor variation mellem de 44 værker. Årets tema, Tid, Takt & Tone, er blevet fortolket ekstremt forskelligt, og hvis jeg som udstillingsarkitekt også vil fylde rent visuelt, bliver det noget rod. Derfor er det helt med vilje, at mit greb er usynligt. Sammensætningen af værkerne/møblerne i hvert rum er valgt ud fra en visuel balance. Nogle produkter klæder hinanden bedre end andre. Der er mange af møblerne, der simpelthen ikke fungerer i samme rum. Derfor har jeg valgt at fokusere på, at netop sammensætningen af møbler skal fungere godt i de mange små gennemgangsrum, som er en præmis på Sophienholm, og at skabe ro trods de 44 forskelligartede fortolkninger af årets møbeltema.

Snedkernes Efterårsudstilling på Sophienholm. Udstillingsdesign: Sara Martinsen. Foto: Sara Martinsen

På materiale-siden har jeg valgt, at tekstilskiltningen i indgangsrummet og centerrummet i stueetagen består af flere lag for at give et luftigt udtryk med en taktil fornemmelse. Værk-skiltene er lækre og lavet af keramisk flise med print på. De seks sten-tavler er placeret i trappeopgangen og gangarealet på 1.salen. På tavlerne er der små citater fra udvalgte udstillere med deres ’take’ på årets tema. Podierne er lavet af fyrretræ og sten og kan skilles ad, og når udstillingen tages ned, sælges sten og træ-stel, så materialerne cirkuleres videre. Det er min usynlige kommentar til årets tema om takt og tone i forhold til nutidens udfordringer. Udstillinger genererer normalt containervis af affald såsom malede mdf-plader, stålkonstruktioner og lignende, og det har jeg ønsket at undgå.

Og så er der lige den ekstra detalje, at jeg mener, at ydmyghed er vigtigt. Ikke mindst i forhold til de klimamæssige udfordringer, vi står overfor. Mindre fylde, mere omtanke og mindre ego, det er derfor, jeg har valgt ‘at træde lidt tilbage’. Derfor meget få armbevægelser fra min side og et ønske om at skabe samling på flokken uden at være den 45. karakter i en flok af 44 individuelle tema-fortolkninger.

Snedkernes Efterårsudstilling er en interessant forening og et indblik i møbelbranchen generelt. De faste medlemmer af SE er sikret en plads hvert år, og man kan som udstillingsarkitekt ikke påvirke indholdet. Derudover er der et varierende antal gæsteudstillere fra år til år. Den udeblivende kurator-rolle giver et interessant og ærligt indblik i designbranchen. Det er bestemt ikke alle produkter, der nødvendigvis har en raison d’etre, i min optik. Hverken på udstillingen eller i den virkelige forbrugsverden, men det er jo netop det, der gør, at foreningens medlemmer, de udstillede møbler og de årlige udstillinger afspejler branchen på ærlig vis. At det giver en ekstra udfordring som udstillingsarkitekt er der ingen tvivl om, men det er også spændende at skulle danne et udstillingsgrundlag for en branche med så stor spændvidde,” forklarer Martinsen.

Snedkernes Efterårsudstilling på Sophienholm. Udstillingsdesign: Sara Martinsen. Foto: Sara Martinsen

Helhed, formidling, stoflighed og en bærende idé er med andre ord den røde tråd gennem udstillingerne i København, Middelfart og Lyngby. En tråd, der bliver ekstra tydelig, når man får den fulde historie bag. Når de grundlæggende overvejelser får lov at træde frem og blive sin egen historie. Sit eget design. Sit eget greb, der nok udgør strukturen for det udstillede indhold, men som på enten diskret, subtil, farverig, fysisk eller larmende vis peger på – og iscenesætter de genstande, som grebet skal formidle. Uden at gå på kompromis med sig selv. Tænk over det, næste gang du går rundt i en udstilling.

 

TAK til CLAY’s VENNER for at lade os genbruge Tina Midtgaards tekst.

Faktabox:

”Natur. Spor & Spejlinger”
CLAY – indtil 13. marts, 2022
www.claymuseum.dk

”70% Less CO2”
Det Kongelige Akademi, Arkitektur, Design, Konservering
Indtil 4. februar, 2022
www.kglakademi.dk

”Tid, Takt & Tone”, Snedkernes Efterårsudstilling 2021
Sophienholm – indtil 3. januar, 2022
www.Se-design.dk

Pin It on Pinterest

Share This