Ultimate Impact og Stilhedens Støj

Jeg skrev denne katalogtekst til kategorien ‘Silence’ på udstillingen ‘Ultimate Impact’ – 5 phenomena in Nordic design culture’ skabt og kurateret af Tina Midtgaard. 

STILHEDENS STØJ

Hvordan lyder stilhed?
Som en lysning i en skov?
Som klangen fra en klokke?
Som fravær af lyd?

Stilhed er en dyd. Stilhed omsat til ro, renlighed og regelmæssighed – i form. Den rene form har været en dyd i den nordiske designfortælling siden den kom på det globale landkort for god smag i efterkrigsårene. Stilhed fortolket som enkle greb i træ –  til tider inspireret af strenge ideologiske tanker. Form følger funktion. Materiale følger natur. En stol er en stol, er en stol, så længe den blot er skabt i træ?

Stilhed – den rene tanke, den simple form og det minimale udtryk er en stil, ja, vel nærmest en -isme i den skandinaviske designforståelse. En stil, mange forbinder med det gode liv og nærheden til skoven, havet og lyset. Men er denne stereotyp blevet en stereotyp eller en reel forankring af vores nordiske værdier? For den skandinaviske designforståelse og virkelighed er anderledes i dag, hvor vi måske snarere er en regional accent i et fælles globalt designsprog? Nu med bæredygtighed, ’empowerment’ og ’co-creation’ som nye værdier…

Er stilhed som poetisk reference en strømning, der henviser til nordisk mådehold, askese og nedskalering af forbruget?

Søren, Ebbe og Laura

Lydkunstner Søren Lyngsøe Knudsen udfordrer vores opfattelse af stilhed med sit næsten puritanske klokkespil og lyd-værk på glas. Med ekstremt enkle metoder sætter han spørgsmålstegn ved, om stilhed er fravær af lyd, eller om lyden understøtter vores begreb om stilhed, fordi man først mærker den, når lydene er væk.

Fotograf og billedkunstner Ebbe Stub Wittrup og Laura Stamer tager på hver deres måde fat i det nære og det stille – Stamer ved sine poetiske og let slørede gengivelser af genkendelige scener fra et hjem, fra hverdagslivet, hvor vi måske ikke tidligere har lagt mærke til, at lyset falder ind ad sprækken dér, at støvet danser i søjler der eller at dørkarmen skaber en linje her.

Stub Wittrup er optaget af videnskaben og kunstens åndelige potentiale og af at skabe ekstra rum, der skærper vores sanser. Skærper stilheden. Skærper vores refleksion og sansningen af den. Wittrups minimale værker er komplekse lag-på-lag strukturer, der hiver fat i eksistentielle som mytologiske tyngder og minder os om, at tingene ikke altid er, hvad de foregiver at være.

Rune og Chris

Visuel kommunikatør Rune Bering griber fat i digitale photoshop-filtres underliggende algoritmer og reducerer dem til computerens mindstedel, pixels, som dermed  transcenderer sit velkendte vokabular for at blive til et nyt, visuelt sprog skabt på de digitale grundsten. Det digitale bliver i Rune Berings fortolkning dermed et udtryk, der højst besynderligt mimer det analoge og naturlige, men går du tæt på, aner du de digitale pixels flimre for dit øje som interferens. Berings arbejde er således både dekonstruktion, reduktion og fænomenologi i kunstnerisk og konkret bearbejdning.

Møbeldesigner Chris Liljenberg Halstrøm er ved første øjekast prototypen på den klassiske minimale skandinaviske designer, der med få og enkle midler skaber signalstærke møbler. Solide i deres konstruktion, minimale i deres udtryk – og derfor tydelige. Men bag det umiddelbare enkle, lurer det komplekse – med en politisk agenda om ikke at kønsdiskriminere møblet som typologi. Designet af en kvinde? – nej, langt hellere designet af en formgiver i egen ret uanset køn. Er møblet politisk? Bør det være det?

I det små ligger det store.
Som stilhed i støj.
Som det enkle i det komplekse.
Hvordan ser stilhed ud?