Ødeland Talks

Ødeland Talks

ØDELAND TALKS
Jeg var moderator på to talks i forbindelse med udstillingen om bæredygtig keramik Ødeland i Officinet, marts 2025. Den ene handlede om bæredygtighed, affald og æstetik i et filosofisk og kunsthistorisk perspektiv, mens den anden handlede om bæredygtighed i et etisk og æstetisk (brunt) perspektiv. Tak for opgaven til de tre kloge initiativtagere, keramikerne Signe Fensholt, Thora Finnsdottir og Christina Schou Christensen og til de fire kloge paneldeltagere Cecilie Ullerup Schmidt, Pernille Stockmarr, Nina Husted Erichsen og Petra Lilja.

Følg Ødelands hjemmeside for baggrundsinformation om det imponerende og nærmest grundforskningsagtige projekt på affald af bl.a. sanitære objekter sammen med generøse opskrifter på glasurer på bl.a. overskudsglas.
www.oedeland.dk

Udstillingskatalog, Vandalorum

Udstillingskatalog, Vandalorum

UDSTILLINGSKATALOG, BRUNO MATHSSON PRISEN 40 ÅR
På Designmuseet Vandalorum i Sverige har jeg i anledning af jubilæumsudstillingen for uddelingen af Bruno Mathsson Prisen igennem 40 år, skrevet fire portrætter til kataloget – som den eneste eksterne skribent. Det er jeg vældig stolt og beæret over – især fordi udstillingen er fremragende og delikat iscenesat af TAF Architects.

Tak til Vandalorum for denne fine opgave og smukke udstilling.

www.vandalorum.se

Generation Why, Rian Designmuseum

Generation Why, Rian Designmuseum

GENERATION WHY PÅ RIAN DESIGNMUSEUM. SVERIGE
Generation Y – født mellem 1977-1994 – er omdrejningspunktet for vores vandreudstilling, der har sidste destination på Rian Designmuseum i Sverige. Det tidligere pakhus folder denne gang værkerne ud på to etager, hvor de går i nye dialoger med hinanden.

Der er vægtige temaer på dagsordenen i denne generation af formgivere, der tager livet, deres praksis og kloden alvorligt og personligt. Generation Why stiller spørgsmål og giver gennem deres værker indblik i nye som ældre håndværk, traditioner, materialer og teknikker. Og det at være yngre, nordiske udøvere i det 21. århundrede.

Kuratorer; Vidar Koksvik (NO), Marcia Harvey Isaksson (SE) og Charlotte Jul (DK). Senior kurator Rian Designmuseum: Helena Nilsson Hertov.

Udstillingen kan opleves på Rian Designmuseum frem til 4. maj, 2025.

www.rian.se

Kortlægning: Her kan du opleve kunsthåndværk og design i Danmark, Formkraft

Kortlægning: Her kan du opleve kunsthåndværk og design i Danmark, Formkraft

KORTLÆGNING:
Der er et stigende behov og ønske for at se, opleve og mærke nutidens kunsthåndværk og design. Denne kortlægning af større og mindre steder, hvor du kan opleve kunsthåndværk og design, peger på, at der mangler en kunsthal for feltets udøvere, hvor de kan udstille på tværs af faglige tilhørsforhold, materialer samt udstille store formater. En del af kortlægningen viser også, at samtidens kunsthåndværk og design i høj grad formidles via kunstnerdrevne initiativer, gallerier og pop-up udstillinger på udøvernes egne værksteder, midlertidige lokationer eller som tilbagevendende projektformater.

Find den fulde kortlægning her

Speaker’s Corner, Formkraft

Speaker’s Corner, Formkraft

KUNSTHAL MED FORMIDLINGSPLIGT?
På onlineplatformen Formkraft.dk har jeg skrevet et indlæg til Speaker’s Corner, der handler om manglen på en statsstøttet kunsthal for kunsthåndværk og design. Jeg skriver bl.a:

“Hvorfor er det fundamentalt og vitalt at bevare, dyrke og formidle de kendetegn, der er særlige ved kunsthåndværk og design?

Det er det, fordi feltet aldrig står stille, men altid er i bevægelse. Henimod nye udtryk. Nye idéer. Nye materialer. Nye hybrider. Nye greb. Nye måder at fortolke traditionen på. Dokumentationspligten i en sådan kunsthal kunne netop dæmme op for den manglende dækning i de danske medier.”

Læs den fulde klumme her

In the Making

In the Making

IN THE MAKING
Særudstillingen In the Making på Det Kongelige Akademi handler om kunstnerisk metode og hvordan denne ofte tværfaglige metode kan hjælpe med at skubbe til status quo og nytænke perspektiver. Noget, der er hårdt brug for i den polykrise, verden befinder sig i. Jeg har stået for at redigere alle 26 udstillingstekster samt været faglig redaktør på de seks interviewfilm med eksperter samt de fire procesfilm fra de forskellige programmer på hhv. arkitektur og design, der har arbejdet med den kunstneriske metode i praksis.

European Ceramic Context 2024

European Ceramic Context 2024

KERAMIKTRIENNALE PÅ BORNHOLM
Jeg hjalp udstillingsleder og triennaledirektør Susanne Jøker Johnsen fra Det Kongelige Akademi med keramiktriennalen European Ceramic Context på Bornholm. Jeg stod bl.a. for tekster til hjemmeside, pressetekster og nyhedsbreve, ligesom jeg var med-redaktør på udstillingskataloget med bidrag fra 64 udøvere fra 31 europæiske lande. Triennalens værker blev vist på hhv. Bornholms Venter for Kunsthåndværk Grønbechs Gård og Hjorth’s Fabrik i efteråret 2024.

Mette Vivelsted

Mette Vivelsted

METTE VIVELSTED
Smykkekunstner Mette Vivelsted har fået nyt website og nyt navnestræk, som jeg og grafiker og AD’er Ida Marie Nissen har udviklet igennem det sidste halve år. Nu er det endelig færdigt, og vi håber, I vil nyde Vivelsteds elegante og finurlige smykkeunivers online. Hendes fysiske butik og værksted ligger, selvfølgelig, i Guldsmedegade i Aarhus, så stik hovedet forbi, hvis du vil forføres af sten og ædle metaller og have kyndig vejledning undervejs.

www.mettevivelsted.dk

Nordicmodern

Nordicmodern

NORDICMODERN
Jeg har hjulpet NORDICMODERN, der viderefører arven fra tekstildesigner og kunstner Vibeke Klint, med at stramme og skrive nye tekster til diverse platforme, ligesom jeg har skrevet portrættet af Tue Teinar Elskær, der er aktuel med lampen Doppia.

NORDICMODERN

Form & Refine

Form & Refine

FORM & REFINE
De sidste par år har jeg løbende hjulpet Form & Refine med tekster af forskellig art. Det danske møbelbrand har bæredygtighedens DNA printet langt ind i sjælen og formår at holde balancen mellem ideologi og bundlinje i en kollektion, der løbende udvider sig med funktionelle møbler og accessories med inkarneret og troværdig nordisk kant.

Formandrefine

Film fra Rundetaarn

Film fra Rundetaarn

 

FILM FRA RUNDETAARN
I denne lille film fortæller jeg om konceptet bag udstillingen Generation Why og laver tre værknedslag på to norske kunstnere og en dansk: Ina Vang, Renate Dahl og Anne Brandhøj.

Generation Why er kurateret af Vidar Koksvik (NO), Marcia Harvey Isaksson (SE) og Charlotte Jul (DK). Udstilingsarkitektur: Marcia Harvey Isaksson og Tora Kirchmeier.

Udstillingen kan opleves i Rundetaarn frem til 28. april, 2024.

Filmen er skabt af Rundetaarn og Johan May Nitschke.

SE FILMEN HER

Generation Why i Rundetaarn

Generation Why i Rundetaarn

GENERATION WHY I RUNDETAARN
Generation Y – født mellem 1977-1994 – er vokset op med internet, mobiltelefon og mp3-filer som en naturlig del af deres opvækst og med det tilgængeligheden til stort set ALT.

De fleste unge skandinavere i generationen har stor tiltro til egne evner og et behov for at få ting frem i lyset. At dele med venner, familie og de sociale medier. De er ikke bange for at hive tabuer frem i lyset, handle på dem og udbrede deres holdninger og følelser. De er en generation, der gennem deres håndværk og materiale udtrykker det, der ligger dem personligt på hjerte som psykiske udfordringer, fokus på kroppen og et eksistentielt ansvar for klodens velbefindende.

Oplevede traumer bearbejdes gennem deres kunstneriske praksis. Overgreb, krig og seksuel orientering bliver omsat til form, der rammer på nye og personlige måder. De sociale medier har skabt øget opmærksomhed på krop og skønhedsidealer, som kan redigeres med filtre. Det er kropsrelateret og aktivistisk kommunikation, der både sætter fokus på emnet og gør op med det.

Der er med andre ord vægtige temaer på dagsordenen i denne generation af formgivere, der tager livet, deres praksis og kloden alvorligt og personligt. Generation Why stiller spørgsmål og giver gennem deres værker indblik i nye som ældre håndværk, traditioner, materialer og teknikker. Og det at være yngre, nordiske udøvere i det 21. århundrede.

Kuratorer; Vidar Koksvik (NO), Marcia Harvey Isaksson (SE) og Charlotte Jul (DK). Udstilingsarkitekter: Marcia Harvey Isaksson og Tora Kirchmeier. Udstillingen kan opleves i Rundetaarn frem til 28. april, 2024.

Saxbo og Nathalie Krebs

Saxbo og Nathalie Krebs

SAXBO OG NATHALIE KREBS
Jeg har været tekstredaktør på denne gigantiske udgivelse for Gads Forlag, der har været adskillige år undervejs. Drevet frem af forlaget og Saxbo-samler Anders Uhrskov og specialist Jette Hoffmeyer findes bogen nu endelig på hylderne, og beskriver historien om kemiingeniør Nathalie Krebs og hendes drøm og vedvarende stædighed og tro på, at kvalitet betaler sig.

Saxbo-keramik er i dag samlerobjekter over hele verden, og bogen deler generøst ud af historiske kilder og kendskab til liv, levned og værker. En Saxbo-bibel med andre ord, der har manglet i rækken af udgivelser om denne enestående, men trængte virksomhed med internationale ambitioner.

15. Juni Fondens Jubilæumspublikation

15. Juni Fondens Jubilæumspublikation

15. JUNI FONDEN 2023
I år er det 10 år siden, at Fonden valgte at satse på unge talenter indenfor design og kunst. 10 år, hvor såvel kunst- som designbegrebet er blevet udvidet markant og nye dagsordener og medier har præget begge felter.

I anledning af jubilæet fik jeg det ærefulde erhverv at være redaktør af publikationen og danne parløb med kunstkritiker og udstillingsansvarlig på Nordatlantens Brygge, Mai Misfeldt. Vi sidder i hver vores udvalg og valgte at lave otte nedslag i form af portrætter af nogle af prismodtagerene igennem tiden. Derudover byder publikationen på ord fra bestyrelse og udvalg, en artikel om Fondens generøse uddeling under pandemien og et biografi-overblik over de 60 modtagere indenfor kunst og design siden 2014.

Grafik by Ida Nissen
Download publikationen her

Optaget i Kraks

Optaget i Kraks

KRAKS BLÅ BOG
Jeg er beæret og stolt over at være optaget i Kraks Blå Bog 2023/24. Dette års udgave indeholder 8267 biografier, heraf 95 nye, hvor jeg er en af dem.

Begrundelsen for at havne i den fine blå lyder:

“Kraks Blå Bog sætter spot på et udvalg af danskere, som gennem deres liv og virke sætter et aftryk og giver inspiration til andre. Betydningsfulde kvinder og mænd, som brænder for deres fag eller sag og nyder stor faglig anerkendelse, og “hvis levnedsløb kan tænkes at have en interesse for en større kreds”, som Ove Krak skrev i sit forord til 1. udgaven tilbage i 1910.”

På hjemmesiden står endvidere: “Kraks Blå Bog er Danmarks mest kendte og citerede opslagsværk med pålidelig information om betydningsfulde danskere.”

VILDT NOK!

kraksblåbog

Generation Why, Risør Kunstpark 2023

Generation Why, Risør Kunstpark 2023

GENERATION WHY, RISØR KUNSTPARK
Udstillingen Generation Why åbnede i juli 2023 i Risør i Norge i anledning af byens 300 års jubilæum. Risør er kendt for sit årlige kunsthåndværkermarked, der tiltrækker udøvere fra hele norden. Jeg blev inviteret som den danske kurator sammen med norske Vidar Koksvik og svenske Marcia Harvey Isaksson. Vi havde work camp i Stockholm og fandt frem til konceptet Generation Why, omhandlende Generation Y født mellem 1977 og 1994. Generationen er ikke bange for at handle på deres personlige følelser, oplevelser og overbevisning, som de omsætter i værker, der er hårdtslående, rørende og politiske.

Fra Danmark udstiller; Maria Koschenkova, Morten Klitgaard, Astrid Skibsted, Jonas Edvard, Stine Bidstrup, Anne Brandhøj, Alexandru Murar, Carl Emil Jacobsen, Stine Mikkelsen, Maria Viftrup og Wang & Söderström.

Fra Norge udstiller; Ina Vang, Hårvard Kranstad, Renata Desiree Dahl, Ida Siebke, Ask Bjørlo, Steffen Andre Nilsen, Elin Hedberg, Lissette Escobar, Cato Løland, Marsil Andjelov Al-Mohamid og Marthe Minde.

Fra Sverige kommer; Karin Roy Andersson, Anna Nordström, Matilda Kästel, Maja Michaeldotter, Lisa Juntunen Roos, Milja Morset, Emilia Olofdotter Sundquist, Fadhel Mourali, Maja Stjärna og Lotta Snijder. Og fra Island deltager Ýr Jóhannsdóttir.

Generation Why udstilles i Risør Kunstpark fra 8 juli, i Rundetaarn, København, marts 2024 og på Rian Designmuseum i Sverige i 2025.

Generation Why udstillingskatalog

Generation Why udstillingskatalog

GENERATION WHY UDSTILLINGKATALOG
Som akkompagnement til udstillingen Generation Why har jeg været redaktør af og skribent i udstillingskataloget. For at understrege det nordiske islæt har vi valgt at lade alle udøvere svare på deres eget sprog, undtagen islandsk. Jeg har stillet alle udøvere et individuelt spørgsmål om deres praksis, håndværk, idé og inspiration. Det har skabt et interessant og varieret indblik i de 35 nordiske udøvere, der deltager på udstillingen.

Fra Danmark udstiller; Maria Koschenkova, Morten Klitgaard, Astrid Skibsted, Jonas Edvard, Stine Bidstrup, Anne Brandhøj, Alexandru Murar, Carl Emil Jacobsen, Stine Mikkelsen, Maria Viftrup og Wang & Söderström.

Fra Norge udstiller; Ina Vang, Hårvard Kranstad, Renata Desiree Dahl, Ida Siebke, Ask Bjørlo, Steffen Andre Nilsen, Elin Hedberg, Lissette Escobar, Cato Løland, Marsil Andjelov Al-Mohamid og Marthe Minde.

Fra Sverige kommer; Karin Roy Andersson, Anna Nordström, Matilda Kästel, Maja Michaeldotter, Lisa Juntunen Roos, Milja Morset, Emilia Olofdotter Sundquist, Fadhel Mourali, Maja Stjärna og Lotta Snijder. Og fra Island deltager Ýr Jóhannsdóttir.

Kataloget er udarbejdet i samarbejde med den norske grafiker Nina Akersveen, mens logo er udarbejdet af den danske AD’er og grafiker Sus Borgbjerg.

Herman Studio

Herman Studio

HERMAN STUDIO
Jeg fik det ærefulde hverv at skrive en ny about-tekst til designer Jonas Herman, der ikke kun er formgiver i egen ret og navn, men også er partner i møbelvirksomheden Form & Refine, der for alvor er ved at slå hul på det internationale marked. Jonas Herman skaber enkle, slanke møbler med et formål. Et formål, der helst skal tilbyde den lille forskel. Gøre noget nyt og bedre.

Find teksten her, som Dorte Silver har oversat til engelsk

Mentorforløb Charlotte Thorup

Mentorforløb Charlotte Thorup

MENTORFORLØB CHARLOTTE THORUP
Som udøver kan det være tiltrængt med et eksternt blik på sit arbejde og nye ord til at beskrive det med. I mine to mentor-forløb har den kontinuerlige dialog, sparring og værkkritik været med til at skubbe udøverne og deres praksis. Derfor tilbyder jeg nu mindre sessions a´ to timers varighed, som man kan booke løbende.

Charlotte Thorup siger: “At få Charlotte indenfor på mit værksted har været fantastisk og meget givende. Jeg har stået i et skifte og haft brug for støtte til at komme videre. Tanker, idéer men også tvivl og usikkerhed er blevet løftet hen til et nyt positivt sted. Med hendes blik på mine værker, arbejdsprocesser og hverdag har hun ledt mig til at se mit kunstneriske arbejde udefra sammen med hende. Hun er skarp, varm, klog, dygtig og har en intuition til at se mig – hvem personen er bag den kunstneriske udfoldelse. Hun ser og fornemmer hurtigt, hvor ens kompetencer og muligheder ligger, som derfra føres til videre udvikling.

Det er positivt, at hun ikke befinder sig i samme fagmæssige kategori, men kommer med sin store akademiske kompetence og viden indenfor design, filosofi og journalistik. En befrielse ved ikke at dykke ned i keramisk fagnørderi, men at opleve værkerne for det, man ser, og det, de viser, deres tilstedeværelse uden at gå i detaljer om fejl og teknikker. Hun kan sætte ord på, hvad essensen i mit kunstneriske univers er.

Vi er gået flere år tilbage og har kigget på tidligere værker, som har gjort mig opmærksom på, hvor stort et alfabet jeg har at trække på. At jeg ikke altid behøver at udvikle nye teknikker, idéer og værker, men at jeg også kan læne mig tilbage i al den viden, der er opbygget og skabe påny herfra. Det kan varmt anbefales at lukke Charlotte ind på sit værksted, og lade hendes blik, tanker og oplevelser komme til udtryk i dialog og sparring med dig.”

Hvis du er interesseret i at vide mere om ‘mentorforløb i moduler’, så skriv til mig her:

Tak til Statens Kunstfond for at støtte mentorforløbet.

Læs om keramiker Thora Finnsdottirs mentorforløb her:

Orden og Kaos. Puk Lippmann – en vævers virke

Orden og Kaos. Puk Lippmann – en vævers virke

ORDEN OG KAOS. Puk Lippmann – en vævers virke
Væver Puk Lippmanns liv og virke hyldes i denne bog, der formidler hendes mangefacetterede projekter og stedsspecifikke udsmykninger. Flere af Københavns historiske bygninger og en håndfuld af landets kirker har været i hænderne på Lippmann, der har skabt en helhedsoplevelse, hvor arkitektur, farve og væv taler sammen. Jeg har været redaktør på bogen i samarbejde med Puk Lippmann og AD’er Rasmus Koch. Bogen udgives på Gads Forlag marts, 2022.

Køb bogen her:

 

Værdi, Vækst, Virkelighed

Værdi, Vækst, Virkelighed

VÆRDI, VÆKST,  VIRKELIGHED
Jeg har været redaktør for dette fantastiske projekt for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design under ledelse af Anne Blond. Udvalget ville skabe en publikation som akkompagnement til den digitale konference om kunsthåndværk og designs betydning for mennesker og samfund. I samarbejde med udvalget har vi vinklet syv artikler om, hvad kunsthåndværk og design GØR, hvilke potentialer det har, og hvor feltets udøvere kan byde ind.

Du kan fordybe dig i de syv artikler, skrevet af erfarne formidlerede i feltet, ved at downloade publikationen her – free of charge.

Homo Faber Guide

Homo Faber Guide

HOMO FABER GUIDE
Jeg er en af de udvalgte danske redaktører for Homo Faber Guide, der er startet af den schweisiske fond Michelangelo Foundation. Guiden er digital og præsenterer kuraterede kunsthåndværkere i hele Europa. Jeg har skrevet de små profil-interviews af flere af de danske medvirkende. Listen er lang og jeg glæder mig til dette meningsfulde ‘ongoing’ projekt med at folde de danske udøvere ud for et internationalt publikum.

HomoFaberGuide

Matter at Hand

Matter at Hand

MATTER AT HAND
Jeg har skrevet de ti kunstnerportrætter til kataloget, der følger udstillingen MATTER AT HAND på Hostler Burrows i New York, der åbnede oktober 2021. Udstillingen flytter til galleriets LA-afdeling i foråret 2022. Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Statens Kunstfond og det amerikanske galleri, og viser værker af keramikerne Pernille Pontoppidan Pedersen, Martin Bodilsen Kaldahl, sølvkunstner Yuki Ferdinandsen, træskulptør Anne Brandhøj, tekstilkunstnerne Astrid Krogh og Hanne G. og møbeldesigner og kunstner Jakob Jørgensen samt glaskunstnerne Stine Bidstrup, Bjørn Friborg og Maria Sparre-Petersen.

Det danske team udgør, foruden mig, grafiker Line-Gry Hørup og Laura Silke, fotograf Dorte Krogh og redaktør Nanna Balslev Strøjer.
HostlerBurrows

15. Juni Fonden

15. Juni Fonden

15. JUNI FONDEN
Jeg har siddet i Designudvalget hos 15. Juni Fonden 2018-2024 sammen med museumsdirektør Anne-Louise Sommer og lektor på Det Kongelige Akademi Tine Kjølsen, hvor vi afsøgte designskolernes årlige afgangsudstillinger. Her udvalgte vi hvert år tre designtalenter til et økonomisk skulderklap for deres afgangsprojekt. Sideløbende med Designudvalget, udpegede fondens Kunstudvalg tre kunststuderende fra landets kunstakademier. Alle legatmodtagere blev fejret med en prisoverrækkelsesfest hos 15. Juni Fonden.

15junifonden.dk

CLIMATE – Building Resilience in The Era of Climate Change

CLIMATE – Building Resilience in The Era of Climate Change

CLIMATE – Building Resilience in The Era of Climate Change
Jeg har bidraget med tre artikler om hhv. grafisk design, strategisk design og bæredygtig mode til bogen, der er et samarbejde mellem KADK og Arkitektens Forlag. Bogen samler de bedste bud på klimaløsninger fra forskere, undervisere og studerende på Det Kongelige Akademi. ‘Climate – Building Resilience in the Era of Climate Change’ er et vidnesbyrd om akademiets arbejde med FN’s verdensmål, og hvorfor netop arkitektur, design og konservering står med nøglen til en bæredygtig omstilling. Bogen præsenterer et udsnit af de seneste års kreative bud på klimaløsninger.

Køb bogen her:

Mentorforløb Thora Finnsdottir

Mentorforløb Thora Finnsdottir

MENTORFORLØB THORA FINNSDOTTIR
I vinter/forår 2020-21 lavede jeg et mentorforløb sammen med keramiker Thora Finnsdottir, der skulle starte sit nye brand Thora Projects op. På de seks – otte måneder kom vi med jævnlige møder rundt om formsprog, fysiske produkter, kunstneriske som kommercielle ben og kommunikationen af dem.

“Det har været virkelig dejligt og brugbart at få sparring og støtte omkring mit virke.
Det er noget helt særligt at få feedback fra en så kompetent mentor med så meget erfaring indenfor og kærlighed til kunsthåndværk og design.”
Thora Finnsdottir

Mentorforløbet blev udarbejdet i samarbejde med Halsnæs Kommune

@thoraprojects

European Glass Context 2021

European Glass Context 2021

EUROPEAN GLASS CONTEXT 2021
Jeg har skrevet et essay om ‘Masterpieces’ til kataloget til glasbiennalen European Glass Context på Bornholm. ‘Masterpieces’ er en af de fire kategorier, som biennalens to hovedudstillinger på hhv. Bornholms Kunstmuseum og Grønbechs Gård er kurateret med afsæt i. Derudover har jeg hjulpet Det Kgl. Akademi, der står bag biennalen, med pressetekster og artikler undervejs.

www.europeanglasscontext.com

Danish Creatives

Danish Creatives

Danish Creatives
Danish Creatives er en bog, lavet af fotograf Nicoline Olsen og jeg, der skildrer 15 skabende mennesker i deres allerhelligste; deres arbejdsrum. Bogen giver indsigt i deres intime verden, hvor proces blander sig med maskiner, materialer og tableauer af tilfældige eller udvalgte objekter – i ateliers, studios, hjem og værksteder.

Danish Creatives hylder skabertrangen og processen og formidler sanseligt, reflekteret og nysgerrigt 15 af Danmarks mest kompetente udøvere indenfor møbler, keramik, glas, tekstil, design og billedkunst.

www.danishcreatives.com

BUY THE BOOK

The 15 portraits include: graphic designer Rasmus Koch, sustainable material first mover Jonas Edvard, designer and artist Ditte Hammerstrøm, textile artist Astrid Krogh, digital duo Wang & Söderström, furniture designer and artist Chris L. Halstrøm, designer and artist Kasper Kjeldgaard, glass artist Stine Bidstrup, design duo Gamfratesi, designer Thomas Bentzen, ceramic artists Karen Bennicke and Peder Rasmussen, ceramic artist Martin Bodilsen Kaldahl, ceramic duo Claydies and furniture designers and artists Line Depping and Jakob Jørgensen

Væver Pia Jensen

Væver Pia Jensen

VÆVER PIA JENSEN
Jeg fik det ærefulde hverv at skrive helt nye tekster til væver Pia Jensens helt nye hjemmeside. Processen bestod bl.a. i dialogen med at udvælge de mest toneangivende og retvisende projekter for at kommunikere alsidigheden i den erfarne vævers virke, og interviewe flere superbrugere af Pia Jensens håndvævede specialtæpper. Det var en proces, der tog os mange forunderlige og vidunderlige steder hen, og gav mig en uvurderlig indsigt i væver Pia Jensens mangfoldige og mangefacetterede arbejde som tekstilkunstner og væver.

Piavæver.dk

Weekendavisen

Weekendavisen

WEEKENDAVISEN
I marts, 2021 blev klummen “Det Kloge Kunsthåndværk” udgivet i Weekendavisen. Her brugte jeg The Mindcraft Project 2021 som afsæt for en større diskussion om, hvor nutidigt dansk kunsthåndværk er på vej hen og hvordan vi opfatter det. Det kloge kunsthåndværk er for mig at se nemlig en så sublim forædling af materialet, at det tapper ind i en intellektuel overbygning. At det ene ikke kan stå uden det andet i et begreb som ‘mindcraft’. Artiklen gav anledning til en del debat, som man kan læse og se links til i min artikel “Hvad er nutidigt dansk kunsthåndværk” her på siden.

Læs artiklen her:

KUNSTUFF og Biennalekataloger

KUNSTUFF og Biennalekataloger

KUNSTUFF OG BIENNALEKATALOGER
I 2006 blev jeg redaktør for det faglige printmagasin KUNSTUFF, der blev udgivet fire gange årligt af Danske Kunsthåndværkere & Designere. Jeg var redaktør i 2,5 år og var bl.a. med til at lancere magasinet i New York i anledning af Danish Crafts’ MoMa Collection. KUNSTUFF var et fagligt magasin for medlemmer og andre interesserede. Nu har den nye platform Formkraft digitaliseret arkivet, hvor også de tidligere Biennalekataloger, som jeg har været redaktør på og bidraget til, kan tilgås. Det er en kæmpe glæde, at de mange relevante artikler nu kan genbesøges digitalt. Formkraft fungerer også som onlinemagasin i egen ret.

Tilgå onlinemagasinet Formkraft her og de tidligere KUNSTUFF og Biennalekataloger her

Vikleprøve-manifestet

Vikleprøve-manifestet

VIKLEPRØVEMANIFESTET
Jeg har skrevet introduktionen “Sanselig opmærksomhed på verden” til tekstildesigner Astrid Skibsteds nye bog: Vikleprøvemanifestet, der handler om at vikle. Vikle med garn, tråde og tid – lodret og vandret – på kvadratiske formater, så det, der egentlig var et værktøj i væverens forberedelse, bliver et værk i sig selv. Bogen er introduceret med flere fine tekster, en guide til, hvordan du vikler og godt 200 unikke vikleprøver fra Astrid Skibsteds hænder. Køb bogen hos udvalgte boghandlere eller online hos Astrid.

AstridSkibsted.dk

Travel as a Tool

Travel as a Tool

TRAVEL AS A TOOL
Jeg har pitchet yngre danske formgivere inspireret af rejsen til kuratorerne på vandreudstillingen Travel as a Tool. Udstillingen er en co-creation mellem Danmark, Finland og Sverige og kan ses netop nu på Designmuseum Helsinki. Til kataloget har jeg skrevet en længere artikel om rejsens nye dagsorden grundet pandemien og mini-portrætter af keramiker Anders Ruhwald, tekstildesignerne Annemette Larsen, Margrethe Odgaard og Tina Ratzer og grafisk formgiver Henrik Kubel, ligesom jeg har skrevet små præsentationstekster til udstillingen af de nævnte. Efter Helsinki vandrer udstillingen til Vandalorum museum i Sverige, hvorefter den lander i Tønder i 2021.

Designmuseum Helsinki

designbypaper

designbypaper

designbypaper
Jeg har skrevet og redigeret værk- og introtekster til udstillingen designbypaper, der er skabt af kurator og udstillingsarkitekt Tina Midtgaard til Museum for Papirkunst i Blokhus. designbypaper viser både historiske, ikoniske og eksperimenterende papirværker af danske som internationale sværvægtere og kan opleves resten af 2020 og halvvejs ind i 2021.

Museumforpapirkunst

Snedkernes Efterårsudstilling 2020

Snedkernes Efterårsudstilling 2020

SNEDKERNES EFTERÅRSUDSTILLING 2020
Igen i år har jeg skrevet tekster til Snedkernes Efterårsudstilling, der med temaet ILLUSIONER indtog Tivolis Parterrehave med godt 35 nye møbelprototyper. Nogle af dem fabulerende, andre politiske, mens andre igen var nye typologier til nye funktionaliteter som et bihotel eller møbler, hvor havens gevækster kunne vokse igennem. Jeg har skrevet pressetekster, udstillingstekst og katalogintroduktion m.m.

SE-design

ATBO

ATBO

ATBO
Jeg har lavet interviews og skrevet portrætter af hhv. designer Kevin Hviid, arkitekt Per Buchardt og kunstner Yvonne Robert og skrevet diverse andre tekster til ATBO’s nye katalog i samarbejde med Appeal Magazine og fotograf Nicoline Olsen, der også har været AD’er på kataloget og stået for indretningen af det nye showroom.

ATBO

Politiken

Politiken

POLITIKEN
Jeg skriver løbende for Politikens Designtillæg som fx portrættet af entrepeneur Frantz Longhi, godsejerparret bag Klintholm Gods, designer Sarah Müllertz, møbeldesigner Jonas Trampedach og 3daysofdesign-direktør Signe Byrdal Terenziani – og en top ti fra designugen i Milano.

www.politiken.dk

Skagerak

Skagerak

TEKSTFORFATTER FOR SKAGERAK
Jeg hjælper Skagerak med danske og engelske tekster til forskellige platforme og formål. Teksterne formidler alle Skageraks umiskendelige greb om langtidsholdbare kvalitetsmøbler med en nordisk kant. Foto: Magnus Ekström

Skagerak.dk

Børsen Rejser

Børsen Rejser

BØRSEN REJSER
Jeg har skrevet om 10 steder, du skal besøge, hvis du er i Milano og interesserer dig for mad, kunst og design – ligesom jeg skrev om Barceló Torre de Madrid, hotellet, der er indrettet af den spanske designer Jaime Hayón i en overbevisende helhed af farver, former, kunst og design.

Børsen.dk

Kontempo

Kontempo

KURATERING 
Tekstilforeningen KONTEMPO havde bedt Louise Campbell, Stine Find Osther og jeg om at kuratere værker til udstillingen Is this Colour? i Rundetaarn. Blandt 115 indsendte værker endte udstillingen på 24. Vi valgte individuelt blandt anonyme projekter, der alle undersøgte, reflekterede og fabulerede over, hvad farve er. Jeg holdte også åbningstalen i Rundetaarn 10. maj, 2019.

Foto: Cornelia Gramkow
Kontempo.dk

SE 2019

SE 2019

SE 2019
Jeg har skrevet tekster til Snedkernes Efterårsudstilling 2019, hvilket er en gave at få lov til så mange år i træk. Jeg står for pressetekster, introduktion til udstillingen og kataloget samt mindre tekster til invitation, plakat og SoMe. I år er temaet bæredygtighed med titlen Re-use, Re-duce, Re-think, som foreningens medlemmer og gæsteudstillere har fortolket bredt, frit og fabulerende.

For at læse hele pressemeddelelsen og se alle møbelprojekter, klik her:

Børsen Atelier

Børsen Atelier

BØRSEN ATELIER
Jeg skrev en tendens-artikel om kunstnerduoer i juli for det nye onlinemagasin om samtidskunst Børsen Atelier, vor jeg interviewede hele seks kilder til artiklen.

Borsenatelier.dk

Moderator Design Talks

Moderator Design Talks

MODERATOR
Jeg var moderator på tre design talks under European Ceramic Context 2018 på Bornholm, hvor Biennalen fyldte øen med udstillinger, events og talks om nutidig international keramik. På tre forskellige talks sørgede jeg for at præsentere og opsummere de talende, holde samtalen kørende og stille både publikum og talere relevante spørgsmål.

Tidligere på året var jeg moderator på SVK – Statens Værksteder for Kunst, hvor gallerist Bettina Køppe og udstillingsarkitekt Tina Midtgaard havde forskellige bud på, hvordan man som udøvende kunstner kommer i kontakt med galleriverdenen.

www.europeanceramiccontext.com
https://svfk.dk/

Ultimate Impact

Ultimate Impact

ULTIMATE IMPACT
Jeg skrev tekst til kataloget til udstillingen “Ultimate Impact – 5 fænomener i nordisk designkultur,” der blev vist i Rundetaarn sommeren 2017. Kurator og udstillingsarkitekt Tina Midtgaard havde samlet kunsthåndværk, design og kunst i et nordisk greb karakteriseret ved ‘fantasy’, ‘exoticism’, ‘silence’, ‘baroque’ og ‘ragnarok’. Udstillingen var en stor succes med seks anmelderhjerter i Politiken og tusindvis af besøgende.

Tinamidtgaard.dk

Hanne Harnov – Leather Couture

Hanne Harnov – Leather Couture

HANNE HARNOV
Hanne Harnov har en uovertruffen fornemmelse for skind, som hun har specialiseret sig i gennem årtier. Leather Couture simpelthen. Til hendes nye website har vi arbejdet på at skabe et univers, der kombinerer professionel faglighed med fashionabel kant – både i tekst og grafisk udtryk, som AD’er Sus Borgbjerg har stået for.

Hanneharnov.com

Vibeke Fonnesberg Schmidt

Vibeke Fonnesberg Schmidt

WEBTEXT VIBEKE FONNESBERG SCHMIDT
Jeg har skrevet teksterne til designer og kunstner Vibeke Fonnesberg Schmidts nye website. Vibeke  Fonnesberg Schmidt har jeg fulgt i en årrække og det har været en fornøjelse at se hende udvikle sit geometriske formsprog i nye materialer – fra sin start i keramikken, over træet og til nu, hvor hun arbejder i plexiglas med sine unikalamper til en international fanskare.

Vibekefonnesbergschmidt.dk

Det Kgl. Akademi-publikation

Det Kgl. Akademi-publikation

KADK PUBLIKATION
‘Empowerment through Design’ er et meningsfyldt KADK-projekt, hvor studerende, lærere og iværksættere hjælper kvinder i Marokko og Tunesien med at starte egne firmaer med tekstil kunsthåndværk. De danske designere hjælper kvinderne med at skabe tidssvarende produkter og klargøre produktion, markedsføring, salg og bogføring, så kvinderne kan tjene deres egne penge og opleve både en øget levestandard og et øget selvværd. Teksterne er en blanding af interviews, introduktioner og portrætter.

Kadk.dk

SE 2018

SE 2018

SE 2018
Igen i år har jeg skrevet tekster til Snedkernes Efterårsudstilling, der bliver afholdt på Thorvaldsens Museum fra 2. nov. Jeg har skrevet pressemeddelelse, invitations- og plakattekst, udstillingsintroduktion og forord til kataloget.

Se-design.dk

designETC

designETC

designETC
designETC er et onlinemagasin for kunsthåndværk og design, der gik i luften ultimo januar 2017. designETC havde den kritiske formidling som omdrejningspunkt og drømte om at samle alle nysgerrige læsere af feltet. Lige nu er projektet desværre sat i bero pga. manglende økonomisk støtte.

Som chefredaktør igennem 2,5 år var det min opgave at spotte og styre de historier, vi skulle dække, og være med til at udvikle sitet til en syntese af velskrevet og kompetent indhold og en inspirerende og dynamisk billedside. Det var desuden min ambition, at designETC skulle lege med nye medieformater og artikeltypologier.

designETC var støttet af Statens Kunstfond, Nationalbankens Jubilæumsfond og Albertsen Fonden

DesignETC.dk

Dansk Design Nu

Dansk Design Nu

DANSK DESIGN NU
Jeg blev inviteret af redaktør og kurator Lars Dybdahl til at skrive en artikel til bogen Dansk Design Nu, der akkompagnerer udstillingen af samme navn på Designmuseum Danmark.

Artiklen ‘Kunsthåndværket er vores avantgarde’ handler om, at kunsthåndværket kan være med til at udvikle industrien og skubbe det kommercielle nye steder hen. Til artiklen interviewede jeg ni forskellige kilder. Bogen udkom oktober 2016 på Strandberg Publishing.

Strandbergpublishing.dk

SE 2011-2017

SE 2011-2017

SNEDKERNES EFTERÅRSUDSTILLING
Snedkernes Efterårsudstilling har en særlig plads i mit hjerte. Dels fordi foreningen er baseret på et eksperimentelt frirum uden kommerciel dagsorden. Dels fordi de møbler, som udstillingerne viser hvert år er skabt af nogle af Danmarks dygtigste designere og producenter. Og dels fordi jeg har fået lov til at skrive deres pressetekster, katalogtekster, plakattekster og udstillingsintroduktioner de sidste elleve år. Og det er lidt af et særtilfælde, da SE skifter grafiker, udstillingsarkitekter og fotografer hvert andet år for at holde sig up to date med udviklingen. Jeg føler mig meget privilegeret.

Se-design.dk/presse

Enigma

Enigma

KURATOR AF ENIGMA KOLLEKTION
Som kurator for en mindre kollektion af kunsthåndværk til ENIGMA museets nye café, blev dialog og stoflighed de ledetråde, som de udvalgte kunsthåndværkere skulle arbejde efter. Steldelene skulle komplementere caféens industrielle udvalg og have en evne til at starte samtalen.

Kunsthåndværk forankrer faglighed, æstetik og funktionalitet, og i dette projekt prioriterede vi alle tre dele. Faglighed fordi jeg udelukkende valgte ekstremt dygtige kunsthåndværkere. Æstetik, fordi det smukke er en livgivende egenskab. Og funktion, fordi elementerne selvsagt skulle opfylde en del praktiske behov.

Jeg håber, at ENIGMA-kollektionen gør folk lidt klogere på, hvordan materialer, idéer og stofligheder taler deres eget særlige og stærke sprog. Alle dele af kollektionen er skabt i hånden i Danmark af hhv. Mette Marie Ørsted, Michael Geertsen, Gurli Elbækgaard, Karsten Lauritzen, Claydies og Lars Ranum.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond.
Foto: Julie Vöge

Enigma.dk

A Hint of Neon

A Hint of Neon

ABOUT TEKST A Hint of Neon
A Hint of Neon var et nyt brand, der fusionerede fashion og bolig i produkter, der tog et nyt og sanseligt greb om interiør-verdenen. Her skrev jeg About-teksten om designer Kristine Engelbrecht, der strikkede de to verdener sammen i sit nye brand A Hint of Neon, der både består af produktdesign og kunstneriske greb i materialer som tekstil og træ.

Ahintofneon.dk

Gurli Elbækgaard

Gurli Elbækgaard

KATALOGTEKST GURLI ELBÆKGAARD
Keramiker Gurli Elbækgaard har jeg et langt og fagligt kærlighedsforhold til. Jeg skrev hendes første katalogtekst tilbage i 2011, som stadig står som en særlig poetisk stemning, hvorfor den er medtaget her. Jeg hjalp ligeledes Gurli med at style nedenstående billeder, der understreger hendes unikke fornemmelse for stoflighed i glasurer og farver og kombinationsmulighederne imellem dem.

Elbaekgaard.dk

Art Stop

Art Stop

POP UP UDSTILLINGEN ART STOP
ART STOP var en Pop up-event under 3 Days of Design i 2016, som jeg afholdt sammen med udstillingsarkitekt Tina Midtgaard i vores fælles kontorbutik i Nyboder. Jeg kuraterede 11 kunsthåndværkere og designere med på udstillingen, der bl.a. inkluderede Margrethe Odgaard, Chris Liljenberg Halstrøm, Iben Høj, A Hint of Neon, Vibeke Fonnesberg Schmidt, Gurli Elbækgaard, Elkeland, Martine Myrup, Karin Carlander, Karin Blach Nielsen og Dögg Gudmonsdottir.

ee12

ee12

WEBTEKST ee12
Jeg skrev teksterne til det nye beklædningsbrand ee12.dk, da designer Pernille Engbirk og partner Amalie Engbirk Friis lancerede deres nytænkende koncept i 2012 baseret på salg ved årlige events. Kollektionerne har fokus på minimale og langtidsholdbare snit, der transcenderer sæsoner. Ved at bestille on location undgår ee12 unødig lagerføring og spild ligesom de springer et mellemled over, der giver deres kunder mere kvalitet for pengene. Sidenhen er logo og site blevet opdateret, men nogle af teksterne er stadig med.

ee12.dk

HAY

HAY

TEKSTFORFATTER FOR HAY
Jeg var freelance tekstforfatter for HAY gennem et års tid, hvor jeg bl.a skrev tekster til kataloger for hhv. Copenhague og New Order-serierne og hundredevis af produkttekster og portrætter.

HAY.dk

items.nu

items.nu

DET VIRTUELLE SHOWROOM items.nu
items.nu etablerede jeg i 2012 på idéen om at samle up-and-coming designere og etablerede brands under et fælles tag, så pressen kunne downloade billeder og produktinformation direkte til deres redaktionelle sider. Alle kunstnere og brands på sitet var kurateret af mig med kvalitet, originalitet og autentiske faglige historier som nøgle. Gennem ugentlige nyhedsbreve, billedkollager og andre tiltag gjorde vi brands interessante overfor pressen. items.nu var på mange måder first mover i et felt, der ikke tidligere havde tænkt funktionalitet, indhold og æstetik sammen på denne måde.

Million

Million

MILLION
MILLION er et nyt dansk møbel- og belysningsbrand med internationale ambitioner, som jeg hjalp med at vinkle deres første pressemeddelelse ligesom jeg har skrevet produktteksterne til deres katalog for 2016.

Millioncph.com

Goldfingers

Goldfingers

GOLDFINGERS
Goldfingers aka smykkedesigner- og kunstner Janne K. Hansen og guldsmed Karl Ejnar Nybo skulle have ny About-tekst til deres site og det var en fornøjelse af fremkalde deres visioner og håndværk gennem samtale og forståelse for deres både kunstneriske præcisionsarbejde i værkstedet og Jannes konceptuelle udtillingsoverbygning.

About Goldfingers

Ro

Ro

RO
RO er et designbrand med det ædle formål at bygge bro mellem håndværket og den kommercielle verden. At hylde nærværet og de små øjeblikke i en hverdag fyldt med praktiske formål. Jeg hjalp RO med at finde frem til den stemning, som man har lyst til at flytte ind i, når man står med deres ting i hånden. Stofligheden i glasuren på skålen, den knitrende pejs og eftermiddage i lysestagens vinterskær.

Ro-collection.dk

Danish Crafts Collection #19

Danish Crafts Collection #19

PORTRÆTTER AF UDØVERNE TIL DANISH CRAFTS COLLECTION 2015
Jeg fik den fine opgave at skrive portrætter af fem udvalgte kunsthåndværkere, der skulle repræsentere Danmark på Danish Crafts Collection på den kommercielle messe Maison et Objet efteråret 2015 i Paris. Det blev til følgende avis med historier om keramiker Anne Tophøj, tekstilkunstner Martine Myrup, beklædningsdesigner Laura Barüel, designer Jonas Edvard og designer Amanda Betz.